torsdag den 17. december 2015

Julekalenderens låge nummer 17 - Nutella cookies

Glædelig 17. december


Elsker du Nutella ?? SÅ bliver du simpelthen nød til at prøve disse småkager. De er fyldt med det lækre og klistrede chokoladesnask :-D

En lille anbefaling herfra skal lyde på, at du skal IKKE lave dem en dag du har mistet tålmodigheden :-D For det at samle dem uden at der går hul ind til Nutellaen, kan altså godt drille en smule - Så har jeg sagt det :-P

Nutella cookies.
Ca. 15 stk.
250 g. Hvedemel
120 g. Sukker – Du kan sagtens nøjes med 50 g.
120 g. Farin
125 g. Smør, blødt
1 tsk. Vanillesukker
1 tsk. Bagepulver
1 stk. Æg (M)
100 g. Mørk chokolade
2 knsp. Salt
Nutella

Start med at hakke chokoladen fint.

Alle ingredienserne, undtagen chokoladen røres godt sammen til en det har ensartede konsistens, tilslut tilsættes chokoladen.

Dejen vejes af i 50 grams portioner, de formes let til en kugle som flades ud, så det ligesom får form som en dyb kurv. Med en teske tager du nu en ½ skefuld Nutella som kommes i bunden af dej-kurven, det er nemmest at skrabe Nutellaen med en dejskraber.
Så folder du enderne sammen og former dejen til en kugle, du skal helst sørge for at alle huller bliver dækket, så Nutellaen ikke flyder ud under bagning. Det kan godt drille lidt, så husk tålmodigheden :-D

Bages ved 180o i ca. 12 minutter.

Herefter afkøles de på en rist og opbevares i en lufttæt beholder.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.viunge.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar