lørdag den 16. januar 2016

Grønkålsalat med feta, abrikos & peanuts

Hvor har det været en smuk dag idag, det har været koldt her hos os. Men på trods af det, har vi alle 4 været ud og gå en dejlig lang tur. 

Manden og jeg pakket godt ind i huer og handsker, Watson tonser bare afsted - en Kampvogn fryser ikke :-P 
Idag synes lille Ejnar at det var ok at komme med ud og gå - noget han ikke har været så begejstret for indtil nu. Men igår fik vi købt en lille fin ny vinterjakke - den er så sød til ham - Watson synes bare det er noget mærkeligt noget han har fået på :-D





Til dagens opskrift som er en salat med....taaaaddaaaa grønkål :-P 

Jeg har spist usandsynlig store mængder grønkål denne vinter. Og det er ikke grønlangkål-udgaven vi snakker om, som er en af mine (mange) yndlings retter, nææ nej, det er i endnu en salat udgave. Det smager bare så dejligt, mætter og er utrolig sundt - What's not to like :-D

Grønkålsalat med feta, abrikos & peanuts.
3 per.
100 g. Grønkål (renset vægt)
125 g. Feta
75 g. Rødløg
75 g. Abrikos, tørrede
75 g. Peanuts

DRESSING:
3 spsk. Citron saft
2 spsk. Olie – jeg brugte raps
1 spsk. Akacie honning
Salt
Peber

Grønkålen skylle og tørres godt, de grove stængler fjernes og kålen hakkes. Feta skæres i små tern eller smuldres. Løget pilles og hakkes meget fint. Abrikoserne skæres i tynde strimler. Alle disse ingredienser blandes sammen med peanuts.

Ingredienserne til dressingen piskes sammen, smages til og vendes rundt i dressingen – brug gerne dine hænder, da varmen derfra vil bearbejde kålen og få den til at falde sammen.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: BROCCOLI TOPPE
TIPS & TRICKS: 
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar