mandag den 1. februar 2016

Hverdagsråkost med selleri & spidskål

Kender du det med at have cravings efter noget sundt ????

Sådan har jeg det i dag, efter et par dage med lidt for meget kage og fastfood :-P Så derfor får du altså idag opskriften på en skøn nem hverdags råkost. Jeg har været forbi SALATTØSEN for inspiration - et sted jeg jævnligt kigger forbi, hun laver nogle lækre ting.

Hverdagsråkost med selleri & spidskål.
4 per.
250 g. Selleri – renset vægt
250 g. Spidskål
50 g. Pinjekerner
75 g. Abrikos, tørrede

DRESSING:
3 spsk. Æbleeddike
2 spsk. Akacie honning
Salt

Sellerien skrælles og rives groft. Spidskålen halveres, stokken fjernes og kålen snittes ultra fint.

Ingredienserne til dressingen hældes over og blandes med selleri og spidskål – lade det gerne trække et par timer.

Imens ristes pinjekerne på en varm pande uden fedtstof til de er gyldne og afkøles bagefter. Abrikoserne snittes i tynde strimler.

Ved servering toppes råkosten med pinjekerner og abrikos.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION:  www.salattosen.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED:  BALSAMICO RØDBEDER MED SYLTEDE STIKKELSBÆR og stegt kylling
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar