Jeg har stegt mine på en pande, men nu hvor vi er på vej mod lysere tider vil du sagtens kunne lave dem på grillen også. Bare husk at du bruger træspyd, skal de lige lægges i vand en halv times tid før grillning, så der ikke går ild i dem.
Brug kødbollerne som tapas eller spis dem med TZATZIKI, SPRØDE FRITTER eller måske bare til en salat.
Græske kødboller.
Ca. 30 stk.
500 g. Svinekød, hakket
1 stk. Løg
3 fed Hvidløg
100 g. Blandende urter, fra frost*
100 g. Feta
1 stk. Æg (L)
½ tsk. Spidskommen, stødt
½ tsk. Koriander, stødt
50 vrid på Peberkværnen
6 g. Salt
6 g. Salt
Smør, til stegning
Farsen røres:
Løg og hvidløg pilles og hakkes fint. Disse
kommes i en skål sammen med kødet og røres sammen – jeg bruger Kenny min
Kenwood røremaskine.
Æg, feta, urter og krydderier tilsættes og
røres godt sammen. Farsen skal have en god fast konsistens.
Farsen må gerne hvile inden stegning, men er
ikke et must.
Så skal kødbollerne steges:
Jeg vejede alle mine kødboller af på ca. 30
gram og trillede dem til små kugler. Bagefter varmede jeg en pande op og
smeltede en god klat smør deri. Når det er bruset af steges kødbollerne heri
ca. 3 – 4 minutter på hver side.
TIPS: *I min urteblanding er der persille,
oregano, timian, basilikum & hvidløg. Har du ikke disse på frost,
kan du enten bruge samme mængde af friske + et par ekstra fed hvidløg.
Eller 1 spsk. tørret af hver + et par ekstra fed hvidløg.
Eller 1 spsk. tørret af hver + et par ekstra fed hvidløg.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: GRÆSK GRATINERET TOMATFAD eller
i pitabrød med salat
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar