Jeg har været forbi FLOATING KITCHEN for inspirationen - tilføjet lidt, fjernet en smule, samt skruet op og ned, så mængderne passer til min mund.
Cremet suppe af ristede blomkål
2 – 3 per.
800 g. Blomkål
1 ds. Kikærter
6 fed Hvidløg
3 spsk. Olie
1 tsk. Spidskommen, stødt
½ tsk. Salt
200 g. Kartofler
1 spsk. Olie, til stegning
½ l. Hønsefond
½ l. Vand
3 dl. Piskefløde
Peber
FYLD:
1 ds. Kikærter
1 spsk. Olie
Salt
Paprika
Bladene fjernes på kålen og den skæres i små
buketter. Brug også stokken. Kikærterne drænes og skylles. Hvidløgene pilles.
Disse tre ting kommes i en plastpose, sammen med salt, spidskommen og olie.
Der slås en knude på og vendes rundt, så olien arbejdes ind i kålen. Det hældes
ud i en bradepande.
I en anden bradepande kommes de drænede og
skyllede kikærter til fyld. De vendes med olie og drysses med salt.
Begge dele steges ved 200o i ca.
30 minutter – halvvejs vendes der rundt i de forskellige ting.
Imens skrælles kartoflerne og skæres i små tern. De svitses i en gryde i den sidste spsk. olie. Fond og vand hældes på.
Det bringes i kog, låget lægges på og det skal nu småsimre ca. 20 minutter, til
de er møre.
Kålblandingen kommes i gryden og røres sammen
med kartoflerne. Herefter pureres suppen til den har en fin glat konsistens.
Fløden tilsættes, suppen bringes i kog. Er den meget tyk kan du tilsætte lidt
mere vand. Suppen smages til med salt og peber.
Når kikærterne til fyld, er færdige, drysses
de med paprika og vendes rundt. De serveres som knas i suppen.
TIPS: Du kan også riste dine ting i
Actifryen. Følg vedledningen på kålblandingen og i stedet for at komme den i
bradepanden, kommes den i Actifryen. Rørearmen skal være i og det skal have 30
minutter. Men hold øje de sidste 5 minutter for det må ikke blive brændt.
Når kålblandingen er hældt i suppen, klargør
du kikærterne til fyldet. De drænes og skylles. Blandes med olie og et drys
salt, hvorefter de kommes i Actifryen og gives 20 – 30 minutter med rørearmen
i. Hold øje med dem osse den sidste tid, de skal være sprøde.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.floatingkitchen.net
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Brød
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Udskift hønsebouillonen med en grønsags for en vegetarisk udgave
Ingen kommentarer:
Send en kommentar