Jeg er nemlig, i sidste uge, blevet ansat i flexjob hos Mulerne. Det sted hvor jeg har været i praktik henover sommeren. Det indebære blandt andet helt nye arbejdsområder, som jeg lige skal ind i. Så jeg er træt når jeg kommer hjem, og der er faktisk dage hvor min computer ikke er tændt :-P Men jeg er GLAD og jeg ELSKER mit job :-D
Men vi får stadig mad herhjemme :-P Idag har vi fået denne tomattærte, nok den bedste tærte jeg nogensinde har lavet og smagt !!! I know - det siger ikke så lidt, men den er virkelig lækker, smagfuld og cremet.
Og så har jeg lavet den på farsbund, som jo er blevet min favoritter, når det drejer sig om bund til madtærter. Et ekstra plus er at tomaterne er fra egen avl - der er både røde, hvide og brune cherrytomater. Mums
4 per.
BUND:
500 g. Svinekød, hakket
150 g. Løg – renset vægt
2 stk. Æg (L)
50 g. Hvedemel
150 g. Revet ost
½ dl. Vand
8 g. Salt
Peber
FYLD:
150 g. BASILIKUMPESTO
500 g. Tomater
– cherry eller cocktail
200 g. Feta
5 stk. Æg (L)
1 ½ dl. Mælk
Salt
Peber
Start
med bunden:
Løget pilles og hakket meget fint. Det røres
sammen med kød og salt. Peber, æg og ost røres i, sammen med melet. Tilslut
tilsættes vand og farsen røres godt igennem og smages til. Den skal have en god
fast konsistens.
Farsen kommes i et smurt fad, gerne et
aflangt fad. Den fordeles i et jævnt lag, også op af kanterne. Mit fad var 35 x
21 cm.
Forbages ved 200o i 10
minutter.
Imens
klargøres fyldet:
Tomaterne halveres og fetaosten skæres i små
tern. Til æggemassen piskes æg og mælk godt sammen.
Den forbagte bund tages ud af ovnen. Pestoen
smøres på bunden, inden tomater og feta fordeles ovenpå. Der drysses med salt og
peber, inden æggemassen hældes på.
Bages ved 200o i ca. 45 – 60
minutter.
Hold øje med tærten undervejs – hvis den er
ved at blive for mørk, kan du dække overfladen med stanniol.
TIPS: Min fars var meget kold, da jeg havde lavet den (jeg brugte løg fra frost). Og derfor blev bagetiden på 60 minutter. Dette er grunden til at jeg har lavet det store tidsspring på 15 minutter i bagetiden. Æggemassen skal være fast og overfladen gylden når
den er færdig.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: ??
SERVERES MED: Salat og evt. brød
TIPS & TRICKS: -
ANDET:
-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar