Servere du retten som hovedret vil det klæde den med kartofler og lidt salat. Og på buffetbordet ville jeg byde brød til og sørge for lidt lækker salat også.
Denne portion som hovedret beregner jeg til 3 - 4 portioner og det dobbelte antal på buffetten.
Champignon a
la creme med mørbradbøffer.
3 – 4 per.
SAUCEN:
500 g. Champignon
250 g. Løg
1 spsk. Olie – til stegning
½ l. Piskefløde
2 spsk. Citronsaft
Salt
Peber
BØFFERNE:
1 stk. Svine mørbrad
20 g. Smør – til stegning
2 spsk. Olie – til stegning
2 spsk. Hvedemel
Salt
Peber
FØRST
SAUCEN:
Svampene børstes fri for jord. Er svampene
meget store halveres de, inden de skæres i tynde skiver.
Løget pillet og hakkes.
Olien varmes op i en gryde. Løgene
svitses let heri – jo mere farve løgene får, jo mørkere bliver det færdige
resultat.
Herefter tilsættes svampene og steges til
væsken er fordampet. Herefter hældes fløden på og saucen bringes i kog.
Den skal nu simre til fløden er kogt ind og blevet tyk og cremet. Saucen smages
til med citronsaft, salt og peber
IMENS
KLARGØRES BØFFERNE:
Mørbraden afpudses for fedt og sener. Den
skæres i bøffer på ca. 3 cm. i tykkelsen og disse gives et let tryk, så de bliver
flade. Herefter vendes i melet, der er blandet med salt og peber.
Olie og smør varmes på en pande og bøfferne
brunes godt af på begge sider, hvor efter de steges i ca. 3 – 5 minutter
på hver side – giv dem endelig ikke for meget så bliver de tørre.
TIPS: Du kan også vælge at lade bøfferne simre færdige i saucen, (evt. i ovnen hvis de skal bruges til buffetbordet) i stedet for at stege dem færdige på panden.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Ja, men tror bøfferne bliver
tørre
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Til julebuffet kan denne portion
beregnes til 6 – 8 per.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar