Nu er vi nået over halvvejs til juleaften og måske har du ikke lige fundet den opskrift på småkager, konfekt eller julekage der lige falder i din smag eller også......."giiisp"...... har du måske slet ikke styr på julemaden? 😵😱
Fortvivl ej, jeg har nemlig HER et samlet sted for alle mine juleopskrifter, og de er simpelthen også inddelt i kategorier, nemmere bliver det ikke.
Vil du gerne se alle, og ikke kun de julede af mine småkageopskrifter, kan du finde dem HER. Og mine samlede opskrifter på konfekt & slik findes HER. Håber du får lidt inspiration 💖
Og samtidig får du jo også dagens opskrift, som er en småkage med kokos & lime - uhhmmm total lækker kombination.
Småkager med kokos & lime.
Ca. 40 stk.
1 st. Vanille
50 g. Flormelis
100 g. Hvedemel
50 g. Kokosmel
5 g. Lime skal – svarer ca. til 1 spsk.
100 g. Smør – koldt
1 – 2 tsk. Lime saft
Vanillestangen halveres, flækkes og kornene
skrabes ud. De gnides ud i lidt af flormelissen for at skille kornene ad.
Mel, sukker, vanillesukker, kokos og limeskal
blandes sammen. Smørret skæres i mindre stykker og smuldres ud i melblandingen.
Dejen samles med limesaft.
Dejen rulles til en 15 cm. lang pølse, med en
ca. diameter på 3 – 4 cm. Den pakkes ind i husholdningfilm og kommes i en
plastpose, hvorefter den lægges i køleskab til den skal bruges. Skal du
bage samme dag, skal dejen ligge i køleskab minimum 1 times tid, til dejen
bliver fast.
VED
BAGNING:
Rullerne skæres i tynde ensartede skiver, ca.
3 - 4 mm i tykkelsen. Lægges på papirbeklædte bageplader.
Bages ved 200o i ca. 9 - 11
minutter. De skal være gyldne i kanten.
Herefter afkøles de på en rist og opbevares i
kagedåser.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen
FRYSEEGNET: JA, dejen er i rå tilstand – op
til 3 måneder
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar