onsdag den 14. december 2016

Julekalenderens låge nummer 14 - Citroncookies med lakridskaramel

Glædelig 14. december 🎅🎄⛄

Citron og lakrids er en skøn kombination, den står aldrig fejl. Så da jeg opdagede en halv pose glemte (!!! aner ikke hvordan det kan lade sig gøre 😝) lakrids karameller i skuffen, gik tankerne hurtigt på at de skulle bruges i en småkage af en art med citron - jeg ELSKER citron.....og lakrids 💗 

Det kan næsten ikke undgås at på nogle af kagerne vil der flyde noget karamel ud. Det er måske ikke det der gør kagerne allerkønnest, men jeg lover dig at smagen ikke fejler noget, de smager virkelig godt - kagedåsen er hurtigt tømt.


Sådan så et par af mine cookies ud, hvor karamellen var flydt ud.

Citroncookies med lakridskaramel.
Ca. 25 stk.
175 g. Hvedemel
125 g. Sukker
1 tsk. Bagepulver
1 st. Vanille
1 nip Salt
10 g. Citron skal, fint revet – svarer til ca. 2 stk.
150 g. Smør – koldt
1 stk. Æg (M/L)
3 spsk. Citron saft

Vanillestangen halveres, flækkes og kornene skrabes ud. De gnides ud i en smule af sukkeret for at skille kornene ad.

Papiret pilles af karamellerne og de hakkes fint.

Mel, sukker, vanillesukker, bagepulver, citronsaft og -skal blandes. Smørret skæres i mindre tern og smuldres ud i melblandingen. Æg og citronsaft tilsættes, sammen med karamellerne og dejen røres til en ensartede konsistens.

Dejen vejes af i portioner på 20 gram og de trilles til kugler. Kuglerne lægges på en papirbeklædt bageplade, med god plads mellem, da de flyder meget ud. Jeg havde 9 stk. pr. plade.

Bages ved 180o i ca. 14 minutter, til de er gyldne i kanten.

Lad dem afkøle helt på pladen, så karamellen kan størkne. Herefter opbevares de i lufttætte beholdere.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar