onsdag den 21. december 2016

Julekalenderens låge nummer 21 - Småkager med kokos & mælkechokolade

Glædelig 21. december 🎅🎄⛄

Da jeg i efteråret så, at Lene fra SPISESTUEN havde lavet en Bounty-ish cookie med kokos og mælkechokolade, røg den idé med det samme på julekalender-listen, for vi er stor fan af Bounty her i casa Fangel 😝

Min blev lavet som en småkage ud fra GRUNDOPSKRIFTEN. Det er en nem dej at lave og kan sagtens tåle at ligge på køl en uges tid inden bagning. Derudover er det et ekstra plus at den smager fantastisk, så er du fan at Bounty, vil du elske disse 💗
Småkager med kokos & mælkechokolade.
Ca. 40 stk.
100 g. Hvedemel
50 g. Flormelis
50 g. Kokosmel
100 g. Smør – koldt
50 g. Mælkechokolade
1 – 2 tsk. Vand

Chokoladen hakkes fint.

Mel, sukker og kokos. Smørret skæres i mindre stykker og smuldres ud i melblandingen. Chokolade tilsættes og dejen samles med vand.

Dejen rulles til 15 - 20 cm. lange pølse, med en ca. diameter på 3 – 4 cm. De pakkes ind i husholdningfilm og kommes i en plastpose, hvorefter den lægges i køleskab til de skal bruges. Skal du bage samme dag, skal dejen ligge i køleskab minimum 1 times tid, til dejen bliver fast.

VED BAGNING:
Rullerne skæres i tynde ensartede skiver, ca. 3 - 4 mm i tykkelsen. Lægges på papirbeklædte bageplader.

Bages ved 200o i ca. 9 - 11 minutter. De skal være gyldne i kanten

Herefter afkøles de på en rist og opbevares i kagedåser.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen men inspireret af http://spisestuen.dk
FRYSEEGNET: JA, dejen er i rå tilstand – op til 3 måneder
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar