Dette bliver så denne vinters sidste opskrift med rå grønkål - en ingrediens jeg kommer til at savne. Men jeg har læst mig frem til, at man allerede skulle kunne nippe de små første friske skud af til sommer. Og jeg har jo planer om at sådan et par stykker skal bo i min have dette år 😍
Vinterslaw.
2 – 3 per.
150 g. Spidskål – renset vægt
50 g. Grønkål – renset vægt
1 stk. Æble – jeg brugte Granny smith
1 stk. Avocado
25 g. Solsikkekerner
25 g. Græskarkerner
25 g. Tranebær - tørrede
DRESSING:
200 g. Græsk Yoghurt 2%
1 tsk. Sukrin – eller anden sødning
Salt
Peber
Solsikke- og græskarkerner ristet på en varm
pande uden fedtstof, til de er gyldne, herefter afkøles de og blandes med
tranebær.
Stokken og de yderste grimme blade fjernes på
spidskålen, herefter snittes den fint.
Grønkålen skylles godt, gerne i flere hold
koldt vand, bagefter slynges den tør og hakkes fint.
Æblet deles i fire og når kernehuset er
fjernet, skæres det i tern på ca. ½ x 1 cm.
Avokadoen halveres og stenen fjernes. Skallen
fjernes og den skæres i tern på samme størrelse som æblerne.
Alle ingredienserne til dressingen røres
sammen og smages til inden at det vendes sammen med kål, æble, avokado og
kerner - gem lidt af kerneblandingen til pynt.
Lad gerne salaten stå og trække et par timer inden servering.
SENSE pr. portion:
HF1+2: Spidskål,
grønkål
HF3: -
HF4: Æble
FEDT: Avokado,
kerner
DRESSING: -
MÆLK: Græsk
yoghurt
SMAG: Sukrin
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar