mandag den 7. august 2017

Løgtærte med pastabund

Står du lige med en rest pasta som du ikke har nogen planer for, så kan jeg anbefale dig at bruge det som bund i en tærte. Det er en god og anderledes måde at få bugt med en lille rest, der som tilbehør, måske ikke rækker til hele familien.

Jeg har tidligere lavet en udgave med PORRE & SKINKE, som faktisk er en af bloggens mest læste opskrifter. Idag får du tærten i en udgave med løg og pølser - jeg elsker løgtærte. 

Løgtærte med pastabund.
4 per.
450 g. Pasta – kogt og afkølet
350 g. Pølser
750 g. Løg
2 spsk. Olie – til stegning
4 stk. Æg (M/L)
2 ½ dl. Mælk
200 g. Revet ost
Salt
Peber

Den kogte og afkølede pasta lægges i bunden af et smurt tærtefad (Ca. 28 cm. i diameter)

Pølserne skæres i stykker på ca. ½ cm. Løgene pilles og hakkes groft.

En stor pande varmes op og olien kommes på. Løgene svitses til de bliver gyldne. De fordeles i fadet over pastaen. Pølserne lægges ovenpå. Der drysses med salt og peber.

Æg og mælk piskes sammen i en skål og hældes over tærtefyldet. Tilslut drysses der med ost.

Bages ved 200o i ca. 30 – 40 minutter, til æggemassen er fast og osten gylden.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: Salat
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar