mandag den 5. august 2013

Citron-koldskål & grove kammerjunkere.

Normalt bruger jeg ikke koldskål som et måltid, men vil hellere drikke det, som et lille hurtigt mellemmåltid-ting. Men i den her hede har jeg oplevet noget, jeg ikke husker at have oplevet før: At miste lysten til mad. Ja, det er i sig selv noget at skrive om, for normalt lever jeg for mit næste måltid. Min livret er MAD :O)

Nå, men det jeg ville frem til, er at jeg synes at jeg måtte lave lidt koldskål og kammerjunkere, så jeg kunne få lidt i maven.
Jeg er gastric bypass opereret og nogle dage føler jeg ikke sult, men oplever så at blive dårlig i løbet at no time. Så det er jeg så begyndt at lære af.


Men at lave kammerjunkere er ligeså nemt og hurtigt, som at lave sine egen koldskål. Tror det tog mig MAX 10 minutter at veje af og lave og forme dem.
Så det er altså lige så nemt som at købe dem :O)

Grove kammerjunker.

Ca. 40 stk.
100 g. Hvedemel
25 g. Grahamsmel
1 tsk. Bagepulver
50 g. Sukker
4 tsk, Vanillesukker
50 g. Smør
1 stk. Æg
1 stk. Citron, skal fra
De tørre ingredienser og citronskal blandes. Det smuldres sammen med smørret og æltes kort sammen. Ægges tilsættes og dejen samles.
Dejen trilles til små kugler, kan evt. vejes af på 5 gram stykket. Sættes på en papirbeklædt plade.
Bages ved 200o C. i ca. 15 - 20 minutter.

Måske I allerede har opdaget det, ellers vil det helt sikkert komme :O) Jeg har en meget stor svaghed for citron, så selvfølgelig er min koldskål spækket med både skal og saft fra citron :O)
Citron-koldskål.
1 liter
4 stk. Æggeblommer, pasteuriseret
3 spsk. Sukker
1 stang Vanille, korn fra
2 stk. Citron, skal og saft fra
2 dl. Græsk yoghurt 10 %
8 dl. Kærnemælk
Æggeblommer, citronskal, vanille og sukker piskes sammen til en lys og luftig masse. Yoghurten tilsættes, sammen med kærnemælken. Smages til med citronsaft og evt. mere sukker hvis det er nødvendigt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar