Vi havde et par filone brød tilovers fra Søskende aften forleden.
Og da vi elsker subs/baguettes, var det jo optimalt, at bruge dem til sådan et formål.
Eftersom der ingen fedt er i brødet overhovedet, bliver det nemt tørt, så de røg lige en tur på risteren først.
Efter en let afkøling, blev de smurt med Miracle Whip.
Salaten måtte vi tænke os til, for sneglene har spist lidt for godt af det, fra vores mini-køkkenhave :O(
Men ellers blev den ene toppet med nykogte æg, drysset med salt, peber og Mango Curry. Et par skiver agurk og tern af tomat og orange peberfrugt.
Den anden blev dækket med letrøget skinke, skiver af ost og avocado. Lidt peberfrugt og løg.
Velbekomme !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar