mandag den 10. marts 2014

Varm kartoffelsalat.

Idag har været Mandens første aftenvagt. Jeg havde ikke planlagt noget mad, men fandt fandt en rest kogte kartofler og kom i tanke om varm kartoffelsalat.

Jeg tror ikke, at jeg har lavet det siden min læretid på i 1996 til 98. Så det er par år siden og måtte da smages igen. 
Det tog ca. 15 minutter, så var der mad. Mens jeg lavede kartoffelsalaten, lå pølserne i kogende vand, tilsat lidt bouillon. 
Derudover fandt jeg osse en rest spidskål, en træt appelsin og en lidt ristede græskarkerner, så det blev vendt sammen til en lækker salat.

Indtil videre har det været ok at være alene hjemme, tiden er faktisk fløjet afsted. Men jeg har osse prøvet på at holde mig beskæftiget, så tanker ikke har kunnet få overtaget.
Jeg har nydt det dejlige vejr, gået et par ture med drengene, pudset vinduerne og læst en masse opskrifter. 


Varm kartoffelsalat serveret med pølser & SPIDSKÅLSALAT MED CITRUS.
Varm kartoffelsalat.
1 per.
250 g. Kartofler, kogte i skiver
1 stk. Løg, i tynde skiver
1 tsk. Smør
¼ dl. Æblecider eddike
1 spsk. Vand
1 tsk. Sukker
1 dl Piskefløde
Salt
Peber
Purløg, til drys

Smørret smeltes i en gryde og løget svitses heri. Eddike, vand og sukker tilsættes og småsimre i ca. 5 minutter til løgene er møre. Fløden tilsættes, sammen med salt og peber. Kartoflerne vendes i og varmes med.
Det smages til igen med salt, peber, sukker og eddike.
Ved servering drysses der med hakket purløg.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: SPIDSKÅLSALAT MED CITRUS & røde pølser
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar