tirsdag den 16. december 2014

Julekalenderens låge nummer 16 - Julebrød

Glædelig 16. december.....



Idag skal du i køkkenet og bage :-) 

Dette brød kunne være til julefrokostbordet. Eller morgenbordet juleaftensdag måske. Det er sødt, en smule krydret og dufter helt fantastisk af jul. Det smager godt sammen med ost, marmelade, Nutella eller bare med SMØR på....uhhhhmmmm


Julebrød.
1 stk.
1 pk. Gær
1 ½ dl. Yoghurt, naturel
2 dl. Vand, lunkent
5 spsk. Appelsin, saft
½ dl. Olie
2 tsk. Kanel, stødt
1 tsk. Koriander, stødt
2 tsk. Salt, fint
2 spsk. Akacie honning
2 dl. Solsikkekerner
150 g. Grahamsmel
Ca. 400 g. Sigtet speltmel

Yoghurt, vand og appelsinsaft kommes i en skål og gæren opløses heri. Herefter tilsættes grahamsmel, krydderier, salt, olie, honning og kerner og dejen røres sammen. Speltmelet tilsættes herefter lidt ad gangen, gerne af to – tre gange. Det er ikke sikkert at dejen kan absorbere hele mængden. Dejen skal være fugtig, men alligevel fast og sej. Dejen æltes godt igennem, dækkes til med film og et viskestykke og stilles til hævning til den har hævet til dobbelt størrelse – ca. 45 – 60 minutter.

Herefter slås dejen ned og formes til et aflangt brød. Jeg brugte en hævekurv til min – den drysses med mel og dejen trykkes derned i, dækkes til med et viskestykke og skal nu hæve til dejen når til kanten – 45 – 60 minutter igen.

Herefter vendes det ud på en papirbeklædt bageplade og kan evt. ridses på langs.

Bages ved 210o i ca. 45 minutter.


TIPS: 




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Folder fra Femina: ”Brød og Boller”
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

4 kommentarer:

  1. Kan man erstatte speltmel med andet groft mel ?? :) Er ikke så glad for det spelt, det dutter ikke sammen med mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorthe
      Jo det kan du sagtens. Jeg brugte den fint sigtede speltmel, så evt. bare brug almindelig hvedemel, for grahamsmelet giver jo det grove til brødet.
      Knus

      Slet
  2. Hvor ser det lækkert ud, dit brød. Det er sådan et lige efter mit hoved :-) med duft og smag og lidt at tygge på. Jeg tror mit næste brød bliver inspireret af dit :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jette :-D

      Det vil jeg glæde mig til at se på din blog ;-)

      Knus L

      Slet