torsdag den 10. december 2015

Velkommen Ejnar

Som jeg fortalte i weekenden, så mistede vi vores elskede Cæso fredag aften. Jeg har endnu ikke kunne skrive indlægget om ham, det gør alt for ondt <3

Men vi har hele tiden vidst at vi gerne ville have en ny baby igen på et tidspunkt. Også selvom vi begge faktisk et hurtigt øjeblik havde den tanke, at vi orkede det simpelthen ikke, med den sorg det bringer når vi engang skal af med dem igen. For det er sgu hårdt og jeg forstår godt de folk der ikke vil have et kæledyr igen fordi de ikke kan klare sorgen.

Vi kunne dog hurtigt se hvor meget tabet af Cæso påvirkede Watson. Han var nærmest ulykkelig, ingen appetit, gad ikke lege, ja, han gad ingenting. Så derfor kunne vi godt se at det var nødvendigt at finde en ny lille ven hurtigst muligt.

Derfor var der stor begejstring da kennel JOKERFACE havde en lille gut der manglede et nyt hjem. En kennel hvorfra jeg længe har ønske at min næste franskmand skulle komme fra. 

Udfra de beskrivelser vi fik af ham, lød han til at passe perfekt ind i familien. Og derfor kørte vi til Løkken i mandags for at møde den lille fis. Og selvfølgelig skulle han med os hjem, han var lige så fantastisk i virkeligheden som vi forestillede os, lige sådan en lille solstråle vi manglede i Casa Fangel.

Watson og ham elsker hinanden, man skulle ikke tror at de nogensinde ikke har hørt sammen. Watson er glad igen, han er blevet storebror og skal rigtig vise sig over for den lille - det er SÅ underholdende at se på :-D

I dag har han boet hos os i tre døgn og er faldet utrolig godt til. Han er en usandsynlig nem hund og temmelig glad for mad, så på det punkt passer han osse godt ind i familien :-P
Men det betyder bare at det er ekstra nemt at arbejde med ham, blandt andet er han ikke vant til at blive løftet og bryder sig ikke om det. Men det bliver vi altså nød til for vi sover jo på 1. salen. Og han må ikke gå på trapper. Det er utroligt hvad tillid og lidt godbidder kan gøre, for vi kan allerede se at der er fremgang. 

Han er heller ikke vant til at sove i sengen, så første nat sov han efter eget valg i hundekurven ved siden af sengen, men de sidste to nætter har ikke krævet nogen overtalelse, han elsker at putte i sengen sammen med os andre tre.

Åhh ja og så navnet Ejnar. Det er en af mine idéer :-P De sidste mange år, har jeg altid sagt at min næste franske bulldog skulle hedde Ejnar. Og da lillefisen havde et temmelig uskønt navn, fik han hurtig navneforandring. Og også det har han taget i stiv pote - han kender godt sit nye navn, han er bare så dygtig <3

Vores lille solstråle midt i al sorgen <3


Her er der lidt billeder fra vores første luftetur i tirsdags:

Lækkermåsen




Han har indtaget sportspladsen <3

Kan man ikke få en smule privat liv - jeg tisser faktisk din tossede dame.

Weeee...lad mig komme væk fra den Kampvogn





Prøv lige og set et glad Bæst vi har fået igen <3

Moar jeg er så glaaaaaad :-D

6 kommentarer:

  1. Han er virkelig fin <3 Det er svært, det der med at miste sin ven, også når man er et dyr. Det prøvede vi jo også med Putte, der blev meget deprimeret, da vi mistede Mille. Vi måtte også tage en beslutning om at få en ny ven til ham, selvom vi egentlig ikke var klar til ny kat dengang. Der gik dog omkring tre måneder, før Phoebe flyttede ind, men det var stadig lidt for hurtigt for os andre. Til gengæld var det den helt rigtige beslutning. De var så gode venner, de to <3 Når Ozzy en dag er rask nok til det, skal vi igen have kat nr. 3, så Phoebe får en at kramme med. Hun ønsker sig tættere kontakt med en anden kat, end Ozzy kan give hende.
    Rigtig dejligt at se, at Ejnar har bragt lidt glæde hos jer alle midt i sorgen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde dig <3
      Det er aldrig sjovt at miste sin bedste ven uanset om man er menneske eller dyr.
      Jeg kan godt forstå at I gerne vil have en ny mis, håber så meget for jer at Ozzy meget snart bliver rask - I har osse været alt for meget igennem <3

      Jeg kalder osse Ejnar for vores lille solstråle, han bringer smil frem hos os alle <3

      Slet
    2. Ja, jeg håber det også. Han har det jo meget godt, men betændelsen vil ikke væk. Vi skal i gang med ny behandling snart (noget kosttilskud af en art), men det skriver jeg mere om på bloggen på et tidspunkt.

      Det er så dejligt for jer :)

      Slet
    3. <3 Så håber jeg at det vil hjælpe ham

      Slet
  2. Søde L
    Hvordan har jeg kunnet overse Cæso ikke er her mere?? Det gør mig så usigeligt ondt. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i alle de følelser, der har været.

    Selvfølgelig kommer der aldrig en ny hund, der kan erstatte Cæso, men det gør mig alligevel glad, at I har valgt at få en ny lille guldklump... og fin, det er han.

    Stort knus og mange tanker
    Pia

    P.s. Som altid... dejligt at se "kampvognen" igen :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak søde P. Jeg har kun lige nævn det kort i søndags tror jeg det var. Men ja det var været en total ruchetur - helt vildt mærkeligt at han er væk og så at vi var så forberedte <3

      Slet