fredag den 13. maj 2016

Bananis

Når det er sol, sommer og dejligt varmt, som der har været de sidste par dage, er der jo helt klart istid. Og når frugtkurven indeholder et par godt modne bananer, der råber "Brug mig, brug mig", hvad er så mere oplagt end at lave en gang bananis :-D

Jeg kastede et blik på DENNE opskrift hos Klidmoster, og gjorde som jeg plejer: Tilføjer lidt, fjerner en smule, samt skruer op og ned, så det passer til min mund og indhold i mine skabe.

Jeg har brugt 300 gram banan - renset vægt - i min udgave, men synes at isen var alt for blød efter en tur i både ismaskine og fryser, så derfor har jeg nedjusteret mængden en smule i opskriften.



Bananis.
Ca. 1 l.
250 g. Banan, renset vægt
1 ds. Kondenseret mælk
2 ½ dl. Piskefløde
1 - 2 tsk. Citronsaft

Bananerne skrælles og blendes til en glat pure med ½ dl. af fløden. Herefter røres den kondenserede mælk og resten af piskefløde i, til det får en jævn konsistens. Ismassen smages til med lidt citronsaft.

Isen skal nu på frost. Enten i en ismaskine, men kan også sagtens indfryses i en form direkte i fryseren. Den kondenserede mælk skulle gøre at der ikke vil blive dannet iskrystaller, så derfor er det ikke nødvendigt at røre i det under indfrysningen.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Øhhh JA
SERVERES MED: Chokoladesauce eller blot hakket mørk chokolade
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

4 kommentarer:

  1. Nemt og lækkert... det må jeg prøve, men hvor mange ml er der i dåsen?? Har set dem i forskellige størrelser.

    Knus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde og den smager ikke af kunstig banan som færdigkøbte is gør.

      Den dåse jeg brugte er fra Nestlé og der er 397 gram i.

      Slet
    2. Det lyder godt :-D

      Er det rigtig, fløden set ikke skal piskes??

      Slet
    3. Jep det er rigtigt,det gør jeg aldrig når jeg bruger kondenseret mælk. Synes det bliver dejligt luftigt alligevel

      Slet