søndag den 4. september 2016

Sundere snickerskugler

Kender du det at "overse" ting, også selvom de har ligget der længe - lige foran dig?? 

Sådan havde jeg det med en pakke dadler i mit køleskab. Og da jeg så pludselig fik øje på den, fik jeg omgående dårlig samvittighed - jeg var sikker på de ville være lige til skraldespanden. Men nej, de var fine, stadig bløde og smagte dejligt.

Så en hurtig tur på Google efter en opskrift på snickerkugler, dem har jeg nemlig haft på den der berømte to-try-liste længe, så nu skulle de afprøves. Jeg faldt over en opskrift hos STINNA og gør som jeg plejer når jeg finder inspiration andre steder: Tilføjer lidt, fjerner en smule, samt skruer op og ned, så det passer til min mund og indhold i mine skabe.


Dåmme mor skal igen tage billeder af mad i Watson-højde :-D
Snickerskugler.
Ca. 20 stk.
150 g. Tørrede dadler – uden sten
100 g. Saltede peanuts
100 g. Peanutbutter
50 g. Mørk chokolade
Evt. Guldstøv

Dadlerne blendes – jeg brugte min minihakker. Peanuts og peanutbutter tilsættes og køres i minihakkeren til det kan hænge sammen, nødderne må gerne være lidt grove i det.
Min hakker kunne ikke rigtigt blande massen jævnt – helt sikkert fordi at det var en spontan idé og min peanutbutter var køleskab kold :-P Men da jeg synes at nødderne havde den rigtige størrelse, tog jeg massen ud på bordet og æltede den til den blev jævn.

Herefter vejede jeg mine kugler af på hver 15 gram, hvorefter de blev trillet til kugler.

Chokoladen smeltes. Du kan vælge at dyppe hele kuglen i chokoladen. Eller gøre som jeg gjorde - jeg kom min smeltet chokolade i en sprøjtepose og gav kuglerne små ”striber”, inden jeg dryssede med lidt guldstøv.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://stinna.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar