Du skal ikke lade dig forskrække af at det er en hvidløgssuppe og hvor mange fed der skal i, for den er overhovedet ikke hvidløgsstærk, men dejlig aromatisk og fuld af smag. Den kræver dog at alle i selskabet kan lide hvidløg 😉 Og du kommer også til at lugte af hvidløg dagen derpå, men det gør muligvis ikk så meget 1. januar 😛
Et ekstra plus med denne suppe er, at den sagtens kan laves i forvejen og så blot varmes op lige inden servering. Ostebrødene kan laves samtidig med at suppen varmes.
Hvis du ikke er til ostebrød, ville RUGBRØDS CROUTONER sagtens kunne bruges som topping i suppen sammen med parmesanosten.
Du kan sagtens gøre suppen vegetarisk ved at skifte hønsefonden ud med en af grønsager.
Jeg har kigget inspiration hos FOODFANATIC til denne opskrift, men har selvfølgelig som jeg plejer sat mit egnt præg på den.
Hvidløgssuppe med ostebrød.
Ca. 6 per. Som hovedret
Ca. 12 per. som forret
SUPPEN:
52 fed Hvidløg – upillede
2 spsk. Olie
36 fed hvidløg – pillede
450 g. Løg
1 tsk. Timian - tørret
2 spsk. Olie – til stegning
2 l. Hønsefond
3 dl. Piskefløde
Citronsaft
Sukker
Salt
Peber
BRØD:
6 sk. Brød – jeg brugte groft sandwichbrød
200 g. Revet ost – jeg brugte mozzarella
50 g. Parmesan
PYNT:
60 g. Parmesan
100 g. Pesto – jeg brugte DENNE
Olie
Start
med suppen:
De upillede hvidløg (52 stk.) kommes i et
ovnfast fad, hvor de vendes med olie, samt drysses med salt og peber. Et stykke
stanniol lægges løst ovenpå.
Bages ved 175o i ca. 60 minutter –
til de er gyldne.
Herefter afkøles de let, indtil du kan røre
ved dem og derved fjerne skallen.
De øvrige 36 fed hvidløg pilles og de store
fed deles i to.
Løgene pilles og hakkes groft.
Olien varme op i en gryde og løgene sauteres
heri, sammen med timianen, til de bliver klare. Herefter tilsættes begge slags
hvidløg, som steger med et par minutter, inden at fonden hældes på.
Det bringes i kog og småsimre til løgene er
møre, det tager ca. 15 minutter.
Herefter tages gryden af varmen og suppen
blendes – jeg brugte min stavblender. Gryden stilles tilbage på varmen, fløde
tilsættes og suppen bringes i kog og smages til med et drys sukker, citronsaft,
salt og peber.
Ostebrødene:
Imens løgene koges møre, laves ostebrødene.
Brødskiverne lægges på en bagerist og den revne ost fordeles derpå.
Parmesanen rives fint og fordeles ovenpå mozzarellaen.
Bages ved 225o i ca. 10 – 12
minutter – til brødet er sprødt og osten gylden.
Pynten:
Parmesanosten rives fint
Pestoen røres op med lidt ekstra olie, så den
bliver tyndere i konsistensen.
Ved
servering:
Ca. 10 gram revet parmesan kommen i bunden af
serveringsskålen og den kogende suppes hældes på. Der dryppes med lidt pesto og
serveres med de lune ostebrød.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.foodfanatic.dk
FRYSEEGNET: JA, suppen er
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar