onsdag den 5. december 2018

Julekalenderens låge nummer 5 - Chokoladespecier

Glædelig 5. december 🎅🎄⛄

Jeg opdagede at jeg ikke har en chokoladespecie opskrift herinde og det dur simpelthen ikke for jeg elsker dem. Ja, det siger jeg om mange småkager, men jeg vil faktisk hellere have en småkage end kage, altså hvis du tvinger mig til at vælge 😝


Chokoladespecier.

Ca. 60 stk.
100 g. Flormelis
350 g. Hvedemel
1 nip Salt
250 g. Smør
1 stk. Æg (M/L)
150 g. Mørk chokolade 55%
                
Chokoladen hakkes groft.

Flormelis, hvedemel og salt sigtes sammen og smørret smuldres ud heri. Dejen samles med ægget og chokoladen blandes i.

Dejen pakkes ind og lægges på køl til den er kold.

Dejen vejes af i portioner på 10 gram som trilles til kugler og lægges på en papirbeklædt bageplade. De flyder lidt ud.

Bages ved 200o i ca. 15 minutter, til de er let gyldne.

Afkøles og opbevares i lufttætte dåser.


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Alletiders kogebog
FRYSEEGNET: Dejen er RÅ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: DU kan også vælge at hakkes chokoladen fint og når dejen er samlet, rulles den til 2 pølser, som lægges på køl og skæres i tynde skiver på ca. 2 – 3 mm. Og bages som der står i opskriften. – Jeg fik bare hakket mit for groft til at kunne gøre sådan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar