Denne har jeg valgt at toppe med min lækre hjemmelavede JORDBÆRSYLT, men jeg har faktisk også lavet en anden udgave, hvor jeg kom KIWI-LEMONCURD på. Men det er jo helt op til dig, hvad du bedst kan lide. Lidt KROKANT ville også være lækkert, eller bare helt enkelt med friske danske jordbær.
Koldskålsfromage.
6 – 8 per.
6 bl. Husblas
2 stk. Æg (M/L)
75 g. Sukker
1 st. Vanille
3 g. Citronskal – Svarer ca. til ½ citron
5 spsk. Citronsaft – svarer ca. til 1 – 1½
citron
4 dl. Kærnemælk
2 dl. Piskefløde
Husblassen lægges i blød i koldt vand i mindst
10 minutter.
Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud,
de gnides ud i lidt af sukkeret for at skille dem ad.
Æggene deles i blommer og hvider.
Æggeblommerne piskes luftig, sammen med
citronskal, sukker og vanillesukker.
Kærnemælken piskes ud i æggesnapsen.
Husblassen tages op af iblødsætningsvandet,
med det vand der hænger ved – altså det skal IKKE vrides 😉 Det kommes i en gryde og smeltes ved
svag varme under omrøring, til det bobler i bunden.
Herefter tages gryden af varmen, citronsaften
og ca. 1 dl. af kærnemælks-blandingen røres i for at udligne temperaturen.
Husblas-blandingen hældes tilbage i den resterende kærnemælk-blandingen, imens der røres.
Væsken er meget tynd og derfor skal skålen nu stilles på køl i ca. 20 – 30 minutter, til den tykner og du kan ”trække
streger” i fromagen – den må ikke være stiv. Derfor er det vigtigt at hold øje
undervejs, samt jævnligt at røre deri.
Imens finder du serveringsskåle, sprøjtepose,
dejskraber og evt. andet du skal bruge. Fløden piskes til en blød skum og som det
allersidste inden fromagen er stivnet nok til at fortsætte, piskes æggehviderne
stive.
Flødeskummet røres i kærnemælksblandingen og
tilslut vendes æggehviderne i.
Fromagen hældes i en sprøjtepose og fordeles
i portionsglassene. Ønsker du at servere i en skål, springer du bare
sprøjteposen over og hælder det direkte i skålen.
Herefter stilles fromagen på køl, til den er
stivnet, det tager minimum et par timer.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.arla.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: JORDBÆRSYLT
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar