mandag den 12. august 2019

Pepperonata

Jeg stødte på pepperonata første gang for en 10 års tid siden, da jeg arbejdede i kantine. Jeg var ret begejstret og glemte igen alt om det, indtil en dag hvor jeg stod med en bunke peberfrugter jeg skulle have afsat til et eller andet spændende 😃 Så jeg var lige en tur forbi min ven Google og genopfriske ingredienserne. Men jeg fik tryllet noget frem, som virkelig var vellykket og lækkert. På billedet kan du se at vi fik pasta, kylling og parmesanost til. Hvilke jeg synes er en perfekt kombination. 

Lav gerne en stor portion, det kan sagtens fryses, så har du nem mad en anden dag.

Og så lige en bonusinfo tilslut. Igår fik jeg endelig mig taget sammen og nu kan du også følge bloggen på INSTAGRAM. Hvis du kigger til højre her på siden, har jeg fået lavet en follow-knap der.

Pepperonata.
8 per.
1600 g. Peberfrugter – røde og gule
550 g. Løg
50 g. Hvidløg
3 spsk. Olie – til stegning
3 ds. Hakket tomat
1 spsk. Maizena
2 spsk. Kold vand – til jævning
1 ½ spsk. Timian – tørret
1 spsk. Basilikum – tørret
½ tsk. Paprika
1 ½ spsk. Sukker
Salt
Peber

Løgene pilles og hakkes groft, hvidløgene pilles og hakkes fint. På peberfrugterne fjernes blomsten og frøene inden i, resten skæres i mundrette stykker, på ca. 2 x 2 cm.

Olien varmes op i en stor gryde og løgene svitses, bagefter tilsættes peberfrugterne og hvidløg. Når de er blevet bløde kommes de hakkede tomater i, sammen med krydderierne. Saucen skal nu småsimre i ca. 20 – 25 minutter.

Maizenamelet røres ud i det kolde vand og hældes i saucen under omrøring. Lad den nu koge igennem i ca. 5 minutter, så melsmagen kan koges væk og den får den tykkere konsistens. Herefter smages den til med krydderierne.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Jeg serveres til pasta og stegt kylling
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Frygt ej den store portion, det kan sagtens fryses.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar