mandag den 26. august 2019

Pestomørbrad med bacon

Mangler du idéer til aftensmaden idag, har du her mit bud. 

Vejret er jo fantastisk, så har du lyst til at grille, smider du bare mørbraden derpå, men du kan også lave den i ovnen - det har jeg gjort.

Min mørbrad fik liiiige en smule for meget (efter min smag), den måtte have gerne være rosa. Vi fik BØNNEFRITTER, drysset med sesam og råkost til.


Pestomørbrad med bacon.
4 per.
1 stk. Svinemørbrad – min. 500 gram
75 g. Pesto – jeg brugte BASILIKUM
125 g. Bacon i skiver
Salt
Peber

Mørbraden trimmes for fedt, hinder og sener. Den smøres ind i pestoen. Den tynde ende bukkes sammen, så undgår du at den bliver alt for før under stegning.

Baconskiverne vikles om mørbraden og der krydres med salt og peber. Den lægges i et smurt fad.

Steges ved 200o i ca. 25 – 30 minutter.

Bruger du stegetermometer, skal den steges til 65o.

Herefter skal du lade den hvile 5 – 10 minutter, inden du skærer den ud.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA, men kødet bliver nemt tørt
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar