Glædelig 1. søndag i advent 🎅🎄⛄
I år bliver advent kalenderen med hjemmelavede fyldte chokolader og da vi ELSKER den købte udgave af Blomme i Maderia, var det nærliggende at en hjemmelavet udgave skulle med. Opskriften er allerede blevet brugt en del gange, siden jeg startede først på året med at lave chokolade.
Blomme i Madeira.
Ca. 2 forme.
SYLT:150 g. Blomme - renset vægt
30 ml. Citron saft – ca. fra en halv
60 g. Sukker
1 tsk. Rød Melatin – til jævning
1 tsk. Sukker – til jævning
25 ml. Madeira
YDERLIGERE:
200 gram Marcipan – 4 - 5 gram pr. hul
20 g. Glukose sirup
Dagen før støbes chokoladeskallerne, jeg brugte Callebaut 811, mørk.
Start med sylten:
Blommerne vaskes, stenen fjernes og frugtkødet skæres i mindre stykker. Du skal bruge 150 gram.
Blomme, citronsaft og sukker kommes i en gryde og bringes i kog. Det skal nu småsimre i 10 – 12 minutter til blommestykkerne er møre, herefter tages det af varmen og stavblendes.
Melatin og sukker til jævning røres sammen og tilsættes gryden, hvorefter det skal småsimre i et par minutter til det bliver tykt. Det tages af varmen og Madeiraen røres i. Det fyldes i en sprøjtepose og køles ned til 29o.
Imens klargøres marcipanen:
Start med at ælte marcipanen med glukosen. Dette gøres for at gøre den smidigere og nemmere at få i formen.
Så vejer du små kugler af på 4 – 5 gram (måske mere
eller mindre, alt efter din form)
Marcipankuglerne fordeles i hullerne og trykkes forsigtigt ned. Og jeg skriver forsigtigt fordi jeg har flere gange knækket skallerne når det gøres for voldsomt.
Når sylten er kølet ned, fordeles den ovenpå marcipanen. Husk at der skal være 2 – 3 mm. til lukning af bunden.
Formen stilles nu til side, tildækket i ca. 12 timer for at danne en hinde på fyldet. Dette gør det nemmer at lukke dem.
INFO OM CHOKOLADEN:
CHOKOLADE SKAL: Mørk (811 Callebaut)
CHOKOLADE BUND: Mørk (811 Callebaut)
FYLD FRYSEEGNET: ??
SVÆRHEDSGRAD: MIDDEL
FORM: Blomsterberg, hjerte. Kan indeholde 10 g.
FARVE: Peacock blue fra Rainbow dust, Pink rose fra funcolours
INSPIRATION: Kagetid.dk
MIN VURDERING: Smager fantastisk, bedre end originalen, ikke for sød
Ingen kommentarer:
Send en kommentar