mandag den 22. juli 2013

Grøn sommersalat.

Puuuuhhhh, hvor har det været varmt i dag. Faktisk så har det været så varmt, at jeg ikke har haft lydt til mad!!!!!!! Hvilket faktisk er lidt af en sensation. Jeg lever for mit næste måltid :O)))

Nå, men et eller andet skulle vi jo ha´ i skrutten, for ikke at blive dårlig. Så det blev til en sommerlig salat, med lidt lette proteiner til.

Lækkert blev det i hvert fald.


Låvises grønne sommersalat.

2 per.

½ stk. Iceberg, i strimler
300 g. Grønne bønner, dampet
100 g. Ærter
2 stk. Baby-squash, grillet, skåret på skrå
2 stk. Kartofler, i skiver, tilberedt
125 g. Feta, smuldret
125 g. Oliven sorte

Salaten anrettes på et fad eller tallerken med Iceberg i bunden. Bønnerne fordeles henover sammen med ærter, de grillede squash og oliven. Tilslut smuldres fetaen over.

Og i bedste STOP-MAD-SPILDstil, havde vi lidt kartoffelskiver til overs fra vores pizzabageri i lørdags. Så dem tilberedte vi allerede der, med henblik på at bruge dem til salat.



Manden fik et andebryst til og jeg et stykke kylling, da jeg ikke er så god til and.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar