torsdag den 26. december 2013

24. december - låge nummer 24 - lakridsmuffins med citronfrosting

Glædelig jul......



Julekalenderens sidste opskrift, indeholder en kage med en smagsgiver, der er blevet vældig populær i 2013. Jeg har valgt, at sammensætte den med en glasur, hvis smage passer virkelig godt sammen.

Jeg håber, at du har synes om julekalenderen, jeg har i hvert fald hygget mig med både at lave maden, men også at planlægge og skrive indlæggene. Jeg tror, at jeg vil videreføre traditionen næste år :-)

Rigtig glædelig jul til dig og dine. 

De kærligste hilsener Låvise




Lakridsmuffins med citronfrosting.
12 stk.
125 g. Smør, blødt
125 g. Sukker
2 stk. Æg
150 g. Lakrids marcipan
1 - 2 spsk. Lakridspulver
1 stk. Citron, skal fra
3 spsk. Citron, saft fra
½ dl. Mælk
250 g. Hvedemel
1 ½ tsk. Bagepulver

FROSTING:
90 g. Smør, blødt
75 g. Flormelis
225 g. Flødeost, naturel
1 st. Vanille
1 stk. Citron, skal fra
4 spsk. Citronsaft

Til kagerne piskes smør og sukker sammen. Æggene tilsættes et ad gangen. Dernæst tilsættes groft revet marcipan, lakridspulver, citronskal, sammen med mel og bagepulver. Det røres godt sammen, inden at mælk og citronsaften tilsættes.
Dejen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud i muffinsformene - de fyldes 2/3 op.

Bages ved 175o i ca. 25 - 30 minutter. Og afkøles.

Til glasuren halvers og flækkes vanillestangen. Korene skrabes ud og moses ud i en smule flormelis for at skille dem ad. Alle ingredienserne kommes i en skål og piskes sammen med en elpisker. Frostingen kommes i en sprøjtepose med en stjernetyl og kagerne dekorers med frostingen og evt. et drys nødder.


TIPS: Hvis frostingen bliver meget blød, når den piskes sammen, kan den evt. kommes i køleskab lidt, inden kagerne pyntes.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.hendesverden.dk & www.boligliv.dk
FRYSEEGNET: JA, uden frosting
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar