mandag den 3. februar 2014

Bagerens brunsviger.

Weekenden har stået i venindernes tegn. Jeg er så heldig at have to fantastiske af slagsen. De forstår, hvordan jeg har det, de problemer jeg slås med og accepterer mig for det. Og det elsker jeg dem for :O)

Lørdag skulle turen gå over til Lærke-musen, som bor helt over i det stoooore København. Hende har jeg faktisk mødt gennem et online websted for hunde-elskere. Vi har begge stor kærlighed til de franske bulldogs.

Nå, men Manden havde lovet Musen, at hun skulle have brunsviger, så den skulle lige afprøves fredag. Og den skulle jo osse spises, så vores skønne venner Jarek og Taniula, kiggede ud til kaffe og fynsk brunsviger.

Resterne fik Charlie og Cæso med ind til Mobber, som skulle være babysitter for dem, mens vi var i det københavnske.


Denne opskrift på brunsviger, er en som Manden har taget med sig fra sin tid som fynsk bager :O)


Bagerens brunsviger.
1 bradepande
DEJ:
2 ½ dl. Vand, lunkent
1 stk. Æg
40 g. Sukker
5 g. Salt
1 pk. Gær
60 g. Smør
Ca. 500 g. Hvedemel

REMONCE:
350 g. Kagerester
500 g. Farin
275 g. Smør, blødt
175 g. Sirup
Gæren røres ud i vandet. De øvrige ingredienser tilsættes. Husk ikke at tilsætte alt melet på en gang, det er ikke sikkert dejen kan absorbere hele mængden.
Dejen æltes, til den er glat og ensartet. Stilles herefter til hævning et lunt sted ca. 30 minutter.

Imens dejen hæver røres remoncen sammen, alle ingredienserne kommes i en skål og røres godt sammen. Det kan godt tage noget til, 10 - 15 minutter inden det har opnået en ensartede masse. 

Dejen slås sammen og hviler ca. 2-3 minutter. Den rulles ud,  og kommes i en bradepande med bagepapir i bunden. Remoncen smøres på i et jævnt lag. Og kagen stilles til efterhævning et lunt sted, i ca. 45 minutter.
Bages herefter ved 200o til remoncen bobler over hele pladen, så er den færdig. (Det er ca. 20  - 25 minutter)

TIPS: Får man lavet for meget remonce, kan det sagtens holde sig ca. en uges tid, men kan jo osse sagtens fryses.



INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min dejlige mand
FRYSEEGNET: Brunsvigeren kan gøres klar og fryses inden bagning.
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Har man ingen kagerrester, kan man købe en af de billige roulader, mazarinkager eller lignede fra butikkerne

4 kommentarer:

  1. Den er så uhyggelig fantastisk. At jeg helst ser du ikke deler den med andre end mig ;)

    Knus Taniula

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan vi ikk bare sige at du så er en af de meget få Jeg bager det til IRL :-D

      Kys

      Slet
  2. Svar
    1. Hvad jeg evt. lige har ellers køber jeg bare en billig mazarinkage, roulade eller lignede. Bare ikk noget med for gennemtrængende smag, fx banankage

      Slet