mandag den 21. april 2014

Panerede fiskefileter.

*Rødme* jeg må gå til bekendelse. Dette er første gang, jeg har paneret mine egne rødspættefileter. 
At det er første gang, lyder virkelig vildt. Men jeg er jo ikke den store fiske-spiser. Så i de snart 16 år, det er siden jeg flyttede hjemmefra, vil jeg tro det kan tælles på 2 hænder, hvor mange gange jeg har spist varm fisk. Men måske jeg kommer til at spise det en smule oftere, for de var virkelig lækre.


Panerede fiskefileter.

Fladfisk, flået og fileteret
Æg
Mælk
Rasp/panko
Salt
Peber
Smør, til stegning
Olie, til stegning

Fisken duppes tør med køkkenrulle. Ægget slås ud i en dyb tallerken og der tilsættes lidt mælk. Ca. ½ dl. pr æg. Dette piskes sammen.
Raspen kommes i en anden dyb tallerken og blandes med lidt salt og peber.

Fisken dyppes først i æggeblandingen. Den vendes heri, så der kommer æg på begge sider. Herefter dyppes den i raspen. Fileten vendes osse heri, så der kommer rasp på begge sider.
De steges på en varm pande med smeltet smør og olie, ca. halvt af hver. De steges et par minutter på begge sider, alt efter størrelse. Så de er gyldne på begge sider.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: PÅSKEFROKOST ANNO 2014
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar