mandag den 6. oktober 2014

Æblegele

Jeg var på ÆBLEROV på Manden job igen i sidste uge, da jeg alligevel havde bilen. Denne gang fik jeg plukket en 5 kilo. Men mange af dem var så små, at det ikke kunne betale sig at skrælle dem. Så de største og fineste blev taget fra og gemt i frugtskålen. Resten endte deres dage i gryden til æblegelé.


Æblegele.

2500 g. Æbler, umodne
1 - 1½ l. Vand (Jeg brugte 1 liter)

Pr. liter siet saft skal du bruge:
750 g. Sukker
1 st. Vanille, korn fra
Evt. Atamon

Æblerne vaskes og skæres i grove stykker – med både skræl og kernehus, det er nemlig deri pektinen sidder og det er den, der gør geléen tyk)
De kommes i en gryde sammen vand og det bringes i kog. Låget lægges på og æblerne koges møre ved svag varme, det tager ca. 20 – 30 minutter.

Herefter hældes mosen i en sigte, der er foret med et rent viskestykke. Det stilles til afdrypning i et døgns tid. Og her er det vigtigt at du ikke hjælper saften på vej, da den så bliver uklar.

Når mosen er afdryppet, måles den siede saft og bringes i kog. Sukkeret drysses i og koges sammen med saften, i 15 - 20 minutter, til saften bliver tykkere. Her vil din gelé skifte farve.
Herefter skummes den, vanillekorn og evt. Atamon tilsættes. (Følg anvisningen på flasken) 
Geléen kommes på skoldede og sterile glas og afkøles i køleskabet UDEN låg. Når de er helt kolde kommes lågene på.


HVIS nu din gele ikke er stivnet og derfor stadig er tynd, kan det være fordi æblerne har været for modne. Men du kan sagtens redde den. Enten kan du vælge at bruge den som den er, som en lækker æblesirup eller du kan købe BLÅ MELATIN og koge din gelé om med det – følg anvisningen på brevet.


TIPS: Hvis du kun kan finde modne æbler kan du bruge GUL MELATIN, for at få pektinen i din gelé, så den kan blive tyk. Følg anvisningen på posen




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: I saucer, som tilbehør til aftensmad, på brød, på yoghurt…..
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

3 kommentarer:

  1. Dét bliver jeg altså nød til at prøve at lave snart -
    SÅ smuk en farve!

    SvarSlet
    Svar
    1. Rigtigt smuk farve og min blev endda ikk så fin lyserød som jeg har set andre har fået. Men det smager bare så dejligt

      Knus

      Slet
  2. Mit æblegele er blevet for tykt hvad kan jeg gøre ved det

    SvarSlet