søndag den 30. november 2014

1. søndag i advent 2014 - krydderkage

Glædelig 1. søndag i  advent :-D

Er du begyndt at komme i julestemning ??? 

Det er jeg, men jeg har osse været igang længe, både med julekalenderen her til bloggen, men osse med julegaverne, de er forlængst købt og pakket ind - lige nu venter de blot på at blive afleveret :-)

Så nu kan julefreden sænke sig over Casa Fangel.

Krydderkage med sne på toppen.
8 - 10 per.
175 g. Smør
200 g. Farin
3 stk. Æg
400 g. Hvedemel
5 tsk. Bagepulver
4 tsk. Kanel, stødt
1 ½ tsk. Nellike, stødt
1 ½ tsk. Ingefær, stødt
2 dl. Mælk

Smørret røres blødt og farinen tilsættes. Herefter tilsættes æggene et af gangen og der røres godt mellem hvert.
I en anden skål blandes mel, bagepulver og krydderier. Disse kommes skiftevis i dejen sammen med mælken. Dejen røres til en ensartede masse og kommes i en smurt bradepande (33 x 23 cm)

Bages ved 175o i ca. 30 minutter.

Afkøles og drysses med flormelis gennem en sigte lige inden servering.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar