fredag den 13. november 2015

Basilikum eddike

Da jeg skulle TØRRE basilikumblade i Herman (som min nye dehydrator er døbt) stod jeg tilbage med en stor portion stilke. 

Jeg synes at det ville være synd bare at smide dem ud. Selvfølgelig kunne jeg sikkert bruge dem i en gryderet som smags giver a la en suppevisk, men da jeg allerede havde gang i et par andre hjemmelavede krydder-eddiker, tænkte jeg at det måtte disse stilke da osse kunne bruges til.


Basilikum eddike.

Basilikumstilke (og evt. blade)
Hvidvins eddike

Basilikumstænglerne klippes i mindre stykker på ca. 10 cm. De kommes i et rent, skoldet glas, de presses godt sammen og eddiken hældes over. Kvistene skal være helt dækket af eddike.

Låget skrues på og glasset stilles i en solrig vindueskarm i 4 uger. Herefter sigtes stilkene fra og eddiken hældes på rene skoldede flasker.

Under hele processen vendes glasset en gang dagligt.


TIPS: Opbevar den mørkt og køligt, så den har nærmest uendelig holdbarhed.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar