Cæso

Vi mistede jo vores vores elskede Cæsar 4. december 2015. Nu er jeg endelig klar til at skrive lidt om ham <3

Smukke Cæso i sine unge dage sommeren 2009

Cæsar kom væltende ind i vores liv lidt pludseligt. Tilbage i juni måned 2008, kørte vi til København for at hygge lidt. På en tank undervejs snuppede jeg "Den blå avis" til at at fordrive tiden i bilen med. Deri var der en annonce med den sødeste fransk bulldog-dreng på 7 måneder der der stod og manglede et hjem. Han boede tilfældigvis i København, så jeg begyndte at skrive via sms med sælger, og det ende med at vi på vejen hjem lige var forbi for at kigge på ham - Vi var begge solgt og han måtte simpelthen bo hos. 

Han var en skøn dreng, fuld af liv og masser af spilopper - der var aldrig et kedeligt øjeblik med ham i huset :-D 

Fjollehoved :-D

 

Cæso i sneen sammen med hans elskede bold 

Gumle....gumle....gnaske..total god pærer :-D

I mit julekalenderindlæg fredag den 4. december FORTALTE jeg, at om morgenen havde vi været forbi vores dyrlæge fordi han havde fået et udbrud af nældefeber. Der var ingen grund til bekymring for han har haft nældefeber adskillelige gange før. 

Så han blev behandlet, skulle være på Medrol weekenden over. Dyrlægen der tilså ham, roste ham endda - han var lige fyldt 8 og i fin stand trods han var fra Polen, hunde-handler-hund og opereret for for-lang-blød-gane, samt forstørrelse af næseborrene.

Eftermiddagen gik og han så allerede meget bedre ud. Derfor valgte Manden og jeg, at drengene godt kunne være alene et par timer, mens vi tog ud og fik lidt god julemad. Vi var trætte da vi kom hjem, selvom det var tidligt, så vi smuttede i seng.

Total yndlings sove stilling

 

Han elskede at sover under min dyne om natten
- men osse at gemme sig under lagner og tæpper 

Efter en times tid vågnede Manden ved at Cæso halsede som om han havde det varmt. Manden åbnede vinduet og da det ikke hjalp vækkede ham mig. Jeg løb ned i køkkenet med Cæso i armene for at give ham et par Medrolpiller og ringe til dyrlægen. Men så langt nåede vi slet ikke, for indenfor et par minutter, der føltes som timer, åndede han ud i vores arme. Det var en forfærdelig oplevelse :-(

Jeg ringede til dyrlægen og heldigvis var det ANNE der havde vagt. Hende har vi et helt specielt forhold til - hun er fantastisk <3. Det var hende der var hjemme hos os da WHISKEY blev aflivet julen 2013 og det var hende der modtog os, da vi afleverede CHARLIE, da han var sovet ind sommeren 2014.

Gamle Cæso-fis på sin 8 års fødselsdag den 14. november 2011

Anne var ligeså rystede som os. Hun fortalte at det er yderst sjældent at hundende "bare" sover ind hjemme og nu har vi haft to. Vi sad og snakkede lidt, Watson fik tid til at snuse og sige farvel på sin helt måde. Bagefter var det vores tur - puuhh det var hårdt. 

Han blev pakket fint ind i et tæppe og jeg insisterede på at selv at bære ham ud i vagt-dyrlæge-bilen. Og så måtte vi vente ca. 1½ uges tid inden vi kunne hente ham hos Dyrlægen i hans lille fine urne.

Sov sødt min smukke dreng.

Pas på dig selv til vi ses igen.

Vi elsker dig for evigt. Kys

Nu er vores lille 3-kløver er samlet <3
De var noget helt specielle, både hver for sig & sammen.

Regnbuebroen.

Forfatter ukendt

Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.

Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse og selv om de hver især har måtte efterlade nogen som var dem nær, så savner de ingen, for tiden står stille for dem.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…