tirsdag den 15. marts 2016

Chicken tikka

Vi elsker indisk mad herhjemme, men laver det faktisk aldrig ikke selv. 
Hvorfor vi ikke har givet os i kast med det selv før, ved jeg egentlig ikke. Men det skal der laves om på og det kan jo kun gå galt :-D 

Vores første forsøg blev en af vores yndlings retter hos take awayen, nemlig chicken tikka. Og det blev faktisk ganske vellykket, så vi skal helt sikkert prøve nogle andre indiske favoritter en anden gang.

Vi fik kogte jasminris og hjemmebagtNAANBRØD til.

Chicken tikka.
4 per.
500 g. Kylling uden ben og skind

MARINADE:
1 dl. Yoghurt, naturel
8 fed Hvidløg
2 tsk. Ingefær, stødt
2 tsk. Garam marsala
1 tsk. Gurkemeje
1 tsk. Cayenne peber
2 tsk. Flagesalt, groft – Jeg brugte Maldon
4 – 5 spsk. Lime, saft fra

SAUCE:
200 g. Løg
4 fed Hvidløg
2 tsk. Ingefær, stødt
1 tsk. Gurkemeje
1 stor ds. Tomatpuré
1 spsk. Lime, saft fra
3 – 4 dl. Vand
2 dl. Piskefløde
Salt
Olie – til stegning

Start med at marinere kyllingen:
Yoghurten røres sammen med alle krydderierne i en skål. Kyllingen skæres i strimler og vendes heri. Marinaden stille i køleskab i minimum en time, men gerne længere.

Kylling og marinade kommes i et fad.


Steges ved 250o i ca. 15 minutter.

Imens laves saucen:
Løgene skrælles og hakkes groft. Hvidløgene pilles og hakkes fint.

Olien kommes i en gryde og varmes op. Løgene sauteres heri til de er gennemsigtige. Hvidløg, ingefær, gurkemeje, tomatpure og limesaft tilsættes, sammen med vand og saucen bringes i kog. Lad den småsimre i 5 – 10 minutter hvorefter kyllingen og marinaden hældes i saucen, sammen med fløde. Saucen varmes igennem og smages til med salt. Er den for tyk tilsættes lidt ekstra vand.



INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.dk-kogebogen.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: NAANBRØD
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar