Og den blev vellykket - lige som jeg havde forestillet mig - en tung chokoladekage med en skøn syrlig og cremet citronfromage på toppen.
Det er ikke en specielt svær kage at lave og den kan sagtens laves dagen før servering. Men vent med at pynte den til på serverings dagen. En ekstra lille note der kan være rar at vide, er at da den er så tung i det, så er det ikke en man spiser meget af.
Brownie med
citronmousse.
Ca. 10 - 12 per.
BUND:
200 g. Chokolade, mørk
100 g. Smør
200 g. Sukker
4 stk. Æg (L)
100 g. Smør
200 g. Sukker
4 stk. Æg (L)
CREME:
300 g. Græsk yoghurt 10 %
2 st. Vanille
120 g. Flormelis
1 dl. Citron saft
5 g. Citron skal, fint revet
8 bl. Husblas
2 ½ dl. Piskefløde
PYNT:
Chokoladespåner
Evt. guldstøv
Evt. guldstøv
Start
med at lave bunden:
Chokoladen hakkes i mindre stykker og kommes
i en skål, sammen med smørret. Dette smeltes over vandbad.
Skålen tages af varmen, afkøles let og
sukkeret røres i. Æggene piskes let og vendes i dejen.
Den kommes i en smurt springform (24 cm. i
diameter) Jeg kom et stykke bagepapir i bunden af min springform, inden jeg
lukkede den, så det kom til at sidde fast mellem bund og ring.
Bages ved 180o i ca. 25 - 30
minutter. Prik i den og hænger der intet dej ved, så er den færdig. Bunden skal
blive i springformen og afkøles helt.
Når
kagen er helt kold laves moussen:
Husblassen ligges i koldt vand i ca. 5
minutter.
Vanillestængerne halveres, flækkes og kornene
skrabes ud. De moses ud i lidt af flormelissen for at skille kornene ad.
Citronskallen rives fint og citron saften
presses.
Yoghurten røres sammen med flormelis,
vanillesukker, citronskal og – saft.
Fløden piskes til skum.
Bunden
klargøres:
Springformen og bagepapiret i bunden fjernes
og bunden lægges på serveringsfadet. Springformen som er vasket fri for
kagerester, skal nu bruges igen. Kun formen ikke bunden. Kageplasten ”limes”
fast langs kanten af springformen med lidt fedtspray eller olie.
Den sættes ned om bunden og lukkes. Smør den
indvendige side af plasten med olie også, det skulle give en pæn og lige
overflade når plasten fjernes.
Og
så tilbage til moussen:
Så er du klar til at
fiske husblassen op af vandet, med det vand der hænger ved – altså
det skal IKKE vrides :-) Det kommes i en gryde og smeltes ved svag varme
under omrøring, til det bobler i bunden.
Herefter tages gryden af varmen og lidt af yoghurtblandingen
røres i husblassen for at udligne temperaturforskellene. Husblassen hældes tilbage
i den resterende yoghurt under konstant omrøring - her kan det være rart med et
par ekstra hænder til hjælp ;-)
Bagefter vendes piskefløden i. Og moussen røres
godt sammen, hvorefter den fordeles over browniebunden.
Kagen stilles på køl, til den er stivnet, det
tager minimum et par timer.
Servering:
Ved servering fjernes springformen og
kageplasten. Og der drysses med spåner af mørk chokolade ovenpå kagen.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: ??
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
MUMS den ser og lyder lækker. Så den skal helt bestemt afprøves snart. Tak for en super dejlig blog med en masse gode og lækre opskrifter.
SvarSletMVH Pia
Tusind tak for de søde ord, jeg håber du kan lige kagen og tak for at du kigger med <3
SletKnus Låvise