Sådan ser knopperne ud når de er klar til at høstet.
Billedet beskriver meget godt livet med en bulldog -
de skal være med i ALT :-D
|
Ramsløgsknopper
Salt
LAGE:
Lager eddike
Sukker
Peberkorn
Evt. Atamon
Når du har høstet ramsløgsknopperne skal de stilken fjernes, så du kun har hovederne tilbage. Det kan gøres med en saks, men jeg fandt hurtigt ud af at det var nemmere lige at "knække" hovederne af med fingerne.
Alt efter hvor mange du får høstet, så tager det altså en god rum tid, at få dem renset. Så ved du det inden du kaster dig ud i projektet :-D
Blomsterknopperne skylles i rigeligt koldt vand, afdryppes og tørres i et rent viskestykke. Så skal de saltes, i forholdet 1 : ½
Du vejer din mængde af ramsløgknopper og så skal du bruge halvdelen af den mængde i salt. Eks. Har du 100 gram knopper skal du bruge 50 gram salt.
Knopper og salt blades godt sammen, dækkes til og stilles på køl i et døgn.
Saltet vil trække en masse væske ud af knopperne, det kasserer du og skyller evt. resterende salt væk i koldt vand. Herefter afdryppes knopperne og kommes i rene, skoldende glas.
Så er det lagetid:
Jeg bruger min grundopskrift på LAGE, hvor jeg undlader saltet. Den bruger jeg nærmest altid, når jeg sylter. Er du til en mere krydret smag, så tilsætter du bare dine yndlings syltekrydderier.
Syltelagen har forholdet 1:1. Det vil sige 1 dl. eddike til 1 dl. sukker. Og et par peberkorn dertil også.
Dette bringes i kog, så sukkeret opløses. Herefter afkøles det, inden det hældes over ramsløgsknopperne. Låget lægges på, lukkes og glassene opbevares mørkt og køligt. Lad dem gerne stå og trække 1 - 2 uger inden du kaster dig over dem.
Der er stor diskussion om brug af Atamon, som konservering. Jeg vælger at lade det være op til dig selv om du vil benytte det.
INFO
OM RETTEN:
INSPIRATION:
Meyers
FRYSEEGNET:
NEJ
SERVERES
MED: -
TIPS
& TRICKS: -
ANDET:
-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar