søndag den 18. december 2016

Julekalenderens låge nummer 18 - Kokosdrømme

Glædelig 18. december og 4. søndag i advent også 🎅🎄⛄ 💕

Jeg har ofte tænkt på, her gennem mit lille småkage-tema, om der er forskel på en småkage og en cookie. Altså i min verden er der, men om der officielt er, kan jeg simpelthen ikke finde nogle svar på. 

Men i min verden er en småkage en tyndt skåret eller udstukket kage, som er sprød efter bagning. Hvor en cookie er af en blød dej, der er sat i klatter eller kugler på bagepladen. Og efter bagning er de sprøde udenpå og seje indeni. 

Er der forskel i din verden ??


Kokosdrømme.
Ca. 30 stk.
375 g. Kokosmel
6 - 7 stk. Æggehvider (M/L)
300 g. Sukker
1 nip Salt

PYNT:
Ca. 200 g. Mørk chokolade
Ca. 150 g. Nougat

Kokos, sukker og salt blandes sammen og æggehviderne tilsættes ad flere gange. Massen røres godt mellem hver tilsætning. Dejen skal være så fugtig tilslut, at den kan holde sig selv, når den presse sammen til en kugle.

Dejen vejes af i 20 grams portioner, som trilles til en kugle og trykkes flade. De lægges på en papirbeklædt bageplade.

Bages ved 175o i ca. 12 - 15 minutter, de er færdige når de begynder at blive gyldne i toppen.

De afkøles på en bagerist.

Når de er helt kolde pensles de med smeltet (TEMPERERET) mørk chokolade i bunden. Nougaten smeltes over vandbad, kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud på toppen af kagerne. Herefter stilles de til tørring.

Opbevares i lufttætte kagedåser.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Bogen: ”Frøken Jensens kogebog – Frk. Jensen 150 år”
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: - 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar