lørdag den 17. december 2016

Julekalenderens låge nummer 17 - Speculoos

Glædelig 17. december 🎅🎄⛄

Dagens småkage er en belgisk kryddersmåkage. Jeg har selv sammensat opskriften udfra en masse forskellige udgaver online, sammenlignet dem og taget udgangspunkt i hvad jeg synes lød bedst. 

Der er forholdsvis meget krydderi i. Men selvom du måske synes det lyder voldsomt, så fortvivl ej, de får en skøn afrundet smag efter bagning. 

Det er en nem småkage at lave, en som børnene sagtens kan være med til at stikke ud og evt. også pynte efter afkøling 💗 


Speculoos.
Ca. 80 stk.
250 g. Hvedemel
150 g. Farin
3 tsk. Kanel – stødt
1 tsk. Muskat – stødt
1 tsk. Ingefær – stødt
1 tsk. Nellike – stødt
1 tsk. Kardemomme – stødt
25 stk. Sorte peberkorn
1 nip Salt
¼ tsk. Natron
¼ tsk. Bagepulver
225 g. Smør - Koldt

Peberkornene knuses helt fint i en morter.

Mel, farin, krydderier, peber, salt, natron og bagepulver blandes sammen. Smørret skæres i mindre stykker og røres ud i melblandingen, til dejen får en ensartede konsistens.

Den lægges i køleskabet i en times tid, så den ikke er alt for blød at arbejde med.

Herefter rulles den ud til en tykkelse på ca. 3 mm. på et meldrysset bord og stikkes ud til kager. Jeg brugte en hjerteform med en størrelse på 3 cm. på det bredeste stykke

Dejen samles, rulles ud og udstikkes igen til al dejen er brugt.

Kagerne ligges på en papirbeklædt bageplade.

Bages ved 200o i ca. 12 minutter. De skal være gyldne i kanten.

Herefter afkøles de på en rist og opbevares i kagedåser.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA, dejen er i rå tilstand – op til 3 måneder
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar