onsdag den 7. december 2016

Julekalenderens låge nummer 7 - Småkager med citron & birkes

Glædelig 7. december 🎅🎄⛄

Dagens småkage er inspireret af en kage, der har stået på min TO-TRY-Liste temmelig længe og står der stadig uafprøvet 😝 Det er selvfølgelig en citronkage med birkes jeg snakker om.

Jeg har jo tidligere lavet CITRONSPECIER og i en søvnløs nat, kom jeg til at tænke på at citronkagen og specierne måtte da kunne kombineres, så det måtte selvfølgelig afprøves. Og resultatet blev intet mindre end fantastisk. 

Men denne opskrift er en af dem der måtte laves to gange. Ikke fordi at der skulle rettes i opskriften, men simpelthen fordi at Manden tog sig den frihed ikke at følge min vejledning til, hvordan de skulle skæres ud inden bagning 😂 😝

Han var så sød at bage dem en dag, mens jeg var på job hos Mulerne 💖 
Men da jeg kom hjem lå der 15 småtykke småkager med chewy midte, istedet for 40 supertynde og sprøde småkager, som jeg egentlig havde forestillet mig.

Altså de smagte jo fantastiske, så derfor får du også vejledningen til bagningen af disse små tyksakker. Alligevel skyndte jeg mig at lave en portion dej mere, som blev skåret tyndt ud, for jeg ville simpelthen afprøve den udgave også. 

Smagen var den samme for jeg rettede som sagt ikke i opskriften, de var bare mere sprøde. Så valget er op til dig hvad du synes bedst om - de sprøde med blød midte eller helt sprøde.

Småkager med citron & birkes.
Ca. 40/15 stk.
100 g. Hvedemel
50 g. Flormelis
20 g. Blå birkes
5 g. Citron skal – svarer til 1 spsk.
100 g. Smør – koldt
1 – 2 tsk. Citron saft

Mel, sukker, birkes og citronskal blandes sammen. Smørret skæres i mindre stykker og smuldres ud i melblandingen. Dejen samles med citronsaft.

Dejen rulles til en 15 cm. lang pølse, med en ca. diameter på 3 – 4 cm. Den pakkes ind i husholdningfilm og kommes i en plastpose, hvorefter den lægges i køleskab til den skal bruges. Skal du bage samme dag, skal dejen ligge i køleskab minimum 1 times tid, til dejen bliver fast.

DE TYNDE SPRØDE:
Dejen skæres i tynde ensartede skiver, ca. 2 - 3 mm i tykkelsen. Lægges på papirbeklædte bageplader.

Bages ved 200o i ca. 8 - 10 minutter. De skal være gyldne i kanten.


DE TYKKE MED BLØD MIDTE:
Dejen skæres i skiver på ca. 8 – 10 mm. tykkelsen. De lægges på en papirbeklædt bageplade.

Bages ved 200o i 12 – 14 minutter. De skal være gyldne i kanten.


Fælles for begge slags er, at de skal afkøles på en bagerist, inden de opbevares i kagedåser.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen
FRYSEEGNET: JA, dejen er i rå tilstand – op til 3 måneder
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar