mandag den 1. juli 2013

Forårsruller med oksekød.

Jeg troede faktisk, at det var sværere og mere omfangsrigt at lave sine egne forårsruller, end det vist sig at være.
Sidst i april prøvede jeg det for første gang. Og for at få brugt al dejen fra pakken, måtte jeg lave en ekstra portion, dagen efter og fryse ned. Det er den portion jeg har haft glæde af idag :O))

De er stadig lækre selvom de har været frosset ned. Men nogle af dem var svære at få helt sprøde. Jeg tror dog at dette kan afhjælpes ved, at stege dem når de stadig er en smule frosne - så de ikke for lov til at søbe rundt i kødsaften. For kødet skal være råt, når rullerne laves, ellers bliver de tørre og kedelige.


Låvises hjemmelavede forårsruller.
30 stk.
1000 g. Oksekød, hakket
5 stk. Gulerod, groft revet
6 stk. Løg (små), i tern
2 bdt. Forårsløg, i skiver
10 fed Hvidløg, knust
250 g. Glasnudler
4 stk. Æg
3 spsk. Kartoffelmospulver
4 tsk. Salt
2 tsk. Peber
3 tsk. 3. krydderi
2 tsk. Ingefær, stødt
2spsk. Fish sauce
4 Spsk. SØD CHILI SAUCE
1 pk. Forårsulledej, frost, (25 x 25 cm)
Sammenpisket æg til pensling
Olie til stegning

De frosne dejplader ligges til optøning, det tager en lille times tid.
Nudlerne lægge i kogende vand i ca. 10 minutter, til de er møre. Herefter nedkøles de og klippes i mindre stykker.
Der røres en fars af nudler, kød, grønsager og æg. Den smages til med krydderierne og kartoffelmospulveret røres i. Herefter skal farsen hvile lidt så kartoffelmospulveret får lov til at suge væsken. Dette gør at når rullerne er stegt, så smuldre fyldet ikke når der skæres i dem.
Nu skal de rulles:
Der tages et stykke dej og lægges på bordet, med en af spidserne pegende ned mod dig selv.  Ca. 2 spsk. fyld lægges i hjørnet. Derefter foldes bunden op over fyldet. Husk at sørge for at foldningen er "stram". Pensel siderne med det sammenpiskede æg og fold rullen lidt mere, så dejen strammer godt om fyldet.
Herefter skal de løse ender på højre og venstre side af fyldet, foldes ind, så de ligger "ovenpå" fyldet. Pensel nu dejen, og rul det sidste af dejen om fyldet.

Der ligges et fugtigt viskestykke over den åbne pakke dej, og de færdig ruller, så dejen ikke tørrer ud. Og man skal helst osse bruge hele pakken, da dejen ikke kan genfryses.


FRYSEEGNET: JA, men det skal være inden stegning.

Næste gang jeg laver dem, lover jeg at lave billeder af, hvordan de rulles.

I dag blev de serveret med nudelsalat - se opskriften her




Prøv at lave dine egne ruller, du vil ikke fortryde det og ej heller købe de færdiglavede igen.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar