onsdag den 15. januar 2014

Forårsruller med svinekød & rejer.

Micki skal være indekat, så derfor har han idag fået et nyt aktiveringslegetøj, som han er meget begejstret for


Smukke Micki, som er faldet helt utrolig godt til hos os.


Vi har fået lavet en omgang forårsruller mere. Denne gang har jeg husket at tage billeder af hvordan man ruller dem. 



Bryder man sig ikke om det fyld, vi har valg, kan man sagtens skifte det ud med andet. Men den mængden skal gerne være den sammen, så det passer til en pakke forårsrulledej.


Den færdigrørte fars.


Forårsruller med svinekød & rejer.
Ca. 30 stk.
1000 g. Svinekød, hakket
300 g. Rejer, groft hakket
500 g. Løg, hakket
400 g. Gulerod, revet
250 g. Champignon, groft hakket
200 g. Peberfrugt, i små tern
15 fed Hvidløg, knust
4 stk. Æg
3 Spsk. Kartoffelmospulver
2 tsk. Peber
4 tsk. Salt
3 tsk. 3. krydderi
2 tsk. Ingefær, stødt
2 spsk. Fishsauce
Chili
1 pk. Forårsulledej, frost, (25 x 25 cm)
Æg, til pensling
Olie, til stegning

De frosne dejplader ligges til optøning, det tager en lille times tid.

Champignonerne svitses på en varm pande uden fedtstof, til alt væsken er væk. Herefter afkøles de.
Der røres en fars af kød, grønsager og æg. Den smages til med krydderierne og kartoffelmospulveret røres i. Herefter skal farsen hvile lidt, så kartoffelmospulveret får lov til at suge væsken. Dette gør at, når rullerne er stegt, så smuldre fyldet ikke, når der skæres i dem.

 Nu skal de rulles:

Dejen ligges sådan her, med spidsen ind mod din mave.

Der kommes ca. 2 spsk. fyld på. Og kanterne pensles med sammenpisket æg.

Hjørnet af dejen foldes over fyldet. Foldningen skal være stram.

Siderne af dejen foldes indover hjørnet, så rullen lukkes i enderne. Kanterne pensles igen med sammenpisket æg.

Rullen rulles sammen og lukningen vendes nedad.

Her ses de færdigstegte forårsruller, serveret med RÅKOSTSALAT MEN ANANAS & ROSINER og PASTASALAT I HYTTEOST MED GRILLET PEBERFRUGT.
De resterende ruller blev vaccumeret og frosset ned. De fryses RÅ.
 
Mens man ruller forårsrullerne ligges et fugtigt viskestykke over den åbne pakke dej, og de færdig ruller, så dejen ikke tørrer ud. Og man skal helst osse bruge hele pakken, da dejen ikke kan genfryses.

De steges på en pande i varm olie.  Vi kommer så meget olie i, så halvdelen af rullen er dækket. De steget ca. 6 minutter på hver side. De skal være gyldne.

TIPS:



INFO OM RETTEN:

INSPIRATION: Min egen opskrift

FRYSEEGNET: JA, inden at de steges


TIPS & TRICKS: -

ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar