fredag den 13. juni 2014

Drømmekage fra Brovst

Til den store lave-hus-dag i Pinsen, havde jeg bagt den berømte drømme-kage fra Brovst. Faktisk var det mit første forsøg ever, at lave sådan en bandit. Men god det blev den. 
Og jeg er faktisk tvunget til at bage den igen, snart. Fordi i alt virakken med malegrej, folk og børn, nåede jeg aldrig at få taget et billede af kagen. Men heldigvis er den jo meget berømt, så du kender den helt sikkert allerede - både af udseende og smag.....uhhhmmmm jeg elsker drømmekage :-)



Istedet for det manglende billede af drømmekagen, kan du få lov at se min nye kogebogshylde:

Hvis du nærstuderet billedet, kan du måske regne ud, at det er taget fra trappeafsatsen fra køkken op til 1. salen. Tidligere har vi opbevaret alle vores dvd film her, men de er nu pakket væk - jeg synes det så for "tung" ud. Så pynter det mere med bøgerne og måske gør det at jeg husker at jeg har dem og derved får kigget i dem...haha.



Drømmekage fra Brovst.
Ca. 10 per.
250 g. Hvedemel
250 g. Sukker
50 g. Smør
3 stk. Æg
2 dl. Mælk
3 tsk. Bagepulver
2 tsk. Vanillesukker

FYLD:
125 g. Smør
½ dl. Mælk
200 g Farin
100 g. Kokos

Æg og sukker piskes luftig og skummene. Smørret smeltes og mælken tilsættes, så blandingen bliver lun. Herefter hældes det i sukker-massen. De tørre ingredienser blandes og vendes i dejen. Den hældes i en smurt bradepande. (ca. 25 x 35 cm.)

Bages ved 200o i ca. 25 minutter.

Imens laves fyldet: Smørret smeltes, mælk og farin tilsættes og blandingen bringes i kog. Tilslut røres kokossen i. Blandingen fordeles over kagen.

Bages igen ved 200o i ca. 10 minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.amo.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar