søndag den 16. november 2014

Lun grønkålssalat med balsamico-koteletter

Vi havde egentlig planlagt en date med Mobber idag. Vi skulle have været på Egeskov Julemarked. MEN det aflyste vi, da vi vågnede imorges og så hvordan det stadig ruskede, men osse regnede, udenfor. ØV BØV - det var noget vi alle havde glædet os til. Men vi finder sikkert nok et andet julemarked at crashe, inden den 24. december :-D

Nå, men istedet har Manden og jeg lavet absolut INGENTING idag - og det har været fantastisk med en dag iført hyggetøj, massere af tv, stearinlys og dyner i sofaen. Det eneste vi lige har kunne hive os op til, var at lave dette lækre måltid:

Lun grønkålssalat med balsamico-koteletter.
2 per.
2 stk. Svinekoteletter

MARNIADE:
1 fed Hvidløg, hakket
¼ dl. Mørk balsamico eddike
1 spsk. Akacie honning
Salt
Peber

SALATEN:
150 g. Rødløg
250 g. Knoldselleri
200 g. Æble – jeg brugte Fillippa
250 g. Grønkål
100 g. Valnødder
1 – 2 spsk. Akacie honning
Salt
Peber

Olie, til stegning

Til marinaden blandes alle ingredienserne sammen i en frysepose – det synes jeg, er den nemmeste måde at håndtere marinering på. 
Marinaden smages til og koteletterne kommes i. Der slås knude på posen og marinaden gnides ind i kødet. Herefter skal posen ligge på køl, til marinering, et par timer.

Til salaten skrælles løget, halveres og skæres i tynde skiver. Sellerien skrælles og skæres i tændstik-tynde stave. Æblerne deles i både, kernehuset fjernet og bådene skæres i tynde skiver.
Grønkålen skylles, duppes tør og hakkes groft. Herefter kommes det i en skål og kogende vand hældes over. Grønkålen hældes i en sigte og overrisles med koldt vand, så kogningen stopper. Lad det blive stående i sigten, så vandet kan dryppe af.
En pande varmes op – gerne en med høje kanter, hvis du har. Olie kommes på og løg og selleri svitses heri. Når de er næsten møre, men stadig har bid, tilsættes æblerne. De svitses med et par minutter, inden grønkål og nødderne vendes i. Disse skal blot lige varmes op. Salaten smages til med honning, salt og peber.

Koteletterne steges på en varm grill eller pande (i lidt olie) i 2 – 3 minutter på hver side – selvfølgelig alt efter hvor tykke de er. Mine var ca. 1 cm. tykke.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.aarstiderne.com & www.foetex.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar