Egentlig ikke en decideret opskrift, men et forslag til at få brugt en rest Bolognese på en anderledes måde.
Jeg havde en vild lyst til bagekartofler, men havde ingen i huset. Derfor fandt jeg nogle af de største af de almindelige kartofler.
De blev skrubbet, skåret i X i dem, bare lige øverst i toppen - dette gøres for at de ikke eksplodere under bagning, det KAN ske, har prøvet det. Herefter blev de bagt ved 180o i ca. 1 time, men når tiden er gået så prøv at prikke i dem og se om kniven slipper nemt, så er de færdige. Bruger du bagekartofler skal du nok beregne 1½ time.
Hvis du ikke har 1 - 1 ½ time, så kan du godt lave dem i micro-ovnen. De skal selvfølgelig osse vaskes og skrubbes og have det berømte X i toppen. Så lægger du dem på en tallerken og giver dem 5 minutter ved højeste effekt. Tager dem derefter ud prikker i dem med en kniv for at tjekke konsistensen og giver dem igen 5 minutter. Hvis de ikke er færdige nu, så må du give dem lidt mere tid.
Jeg bruger helst at bage mine kartofler i ovnen, jeg synes de får den bedste bagte smag der og en mere kogt smag i micro-ovnen.
Jeg havde en rest af min 5:2 BOLOGNESE i fryseren, som jeg varmede i en gryde og tilsatte lidt kogte red kidney bønner.
Da kartoflerne var helt færdige skar jeg i X så det blev dybere og trykkede på begge sider af kartoflerne så de åbner sig. De blev toppet med bolognesen og gavmildt med revet ost.
Virkelig nem og smagfuld restemad.
Hej L
SvarSletJa, der er ligenøjagtig en skøn "stop spild af mad"-ret... men nøj hvor er det længe siden, jeg har fået sådan en kartoffel.
- Pia
Så må du ha det på menuen en af de næste uger - mon ikk du har noget du kan toppe den med i fryseren :-D
Slet