fredag den 13. februar 2015

Weekendguf i kærlighedens tegn - Jordbærmoussekage med skyr

Da det er Valentine imorgen skal denne weekends guf, da kunne bruges til at forkæle den (eller dem) du holder af :-)

Da Kat fra Kantinen hvor jeg er i praktik, sendte mig en kæmpe bunke med lækre opskrifter og denne var imellem, var jeg ikke i tvivl om at det skulle være denne uges kombineret weekendguf og Valentine kage. 

Selvom at der ikke er friske jordbær i sæson nu, så fortvivl ikke. Du kan sagtens bruge frosne, - det gjorde jeg. Jeg valgte så at tilsætte et ekstra blad husblas til moussen så den ikke ville blive for flydende. 

Og jeg serverede ikke friske jordbær 'on the side' som ellers ville være oplagt, men valgte at høvle lidt mørk chokolade henover, som pynt. Et gitter lavet af smeltet chokolade ville osse fungere fint.





Jordbærmoussekage med skyr.
8 per.
BUND:
100 g. Chokolade, mørk
50 g. Smør
100 g. Sukker
2 stk. Æg

MOUSSE:
300 g. Jordbær
30 g. Flormelis
1 ½ st. Vanille, korn fra
1 spsk. Citron, saft fra
3 bl. Husblas
1 ¼ dl. Piskefløde
120 g. Skyr

PYNT:
Chokolade, mørk

Start med at lave bunden: Chokoladen hakkes i mindre stykker og kommes i en skål, sammen med smørret. Dette smeltes over vandbad. 
Herefter tages skålen af varmen, afkøles let, hvorefter sukkeret røres i. Æggene piskes let og vendes i dejen. Den kommes i en smurt springform 18 x 18 cm. – jeg brugte en firkantet. Derudover kom jeg osse et stykke bagepapir i bunden af min springform inden jeg lukkede den, så det kom til at sidde fast mellem bund og ring.


Bages ved 180o i ca. 25 minutter. Prik i den og hænger der intet dej ved er den færdig. Bunden skal blive i springformen og afkøles helt.

Imens klargøres moussen: Husblassen ligges i koldt vand i ca. 5 minutter. Jordbær, flormelis og vanillekorn kommes i en lille gryde, bringes i kog og smages til med citronsaft. Er jordbærerne ikke kogt ud, så give dem en tur med stavblenderen, til det bliver en fin glat puré. Og hvis du ikke vil have de små kerner med i den færdige mousse, så si puréen, inden du kommer den tilbage i gryden. 
Den sættes på den varme kogeplade, husblassen knuges fri for væske og kommes ned til jordbærblandingen. Herefter skal du røres i puréen til husblassen er smeltet. Puréen hældes i en dyb tallerken og stilles køl til den er næsten helt kold.

Fløden piskes til skum, skyren vendes i, sammen med den afkølede jordbærpuré.

Inden jeg skulle hælde moussen over bunden, valgte jeg at komme kageplast ned langs formens kant. Jeg havde så dog ikke mere kageplast, men en ny og ubrugt plastlomme blev klippet op og den passede lige perfekt deri. Jeg sørgede for at plasten kom "ned bag" bunden, så det ville blive en glat overgang mellem kage og mousse.


Herefter fordeles jordbærmoussen ovenpå chokoladebunden og stilles på køl, minimum i nogle timer - gerne natten over, så moussen kan sætte sig.

Lige inden servering løsnes og fjernes den øverste del af formen og kage-plasten. Herefter løsnes bunde fra springform-bunden og kagen hjælpes over på et serveringsfad, hvor den pyntes.


TIPS: Hvis du bruger bær fra frost, tilsæt da et ekstra blad husblas = 4 stk.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Cafè WG - Katrine
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

4 kommentarer:

  1. Uhm, den lyder lækker! Ser også fin ud i lagene i kigget fra siden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK søde - det er første gang jeg har turdet at kast mig ud i sådan en sag der skal ses fra siden, så dine ord betyder meget <3

      Slet
  2. Enig med Christina - den ser virkelig flot ud. Og hvis jeg læser opskriften korrekt, må moussen være lidt til den syrlige side. Det kan jeg godt lide.

    SvarSlet
  3. TAK <3

    Jo moussen er nemlig lidt syrlig, passer rigtigt godt med den søde bund. Det er vist ikke sidste gang jeg prøver sådanne kager, nu ved jeg jo at jeg godt kan :-D

    SvarSlet