lørdag den 21. marts 2015

Peanutbutter cookies

Indimellem sker det for os alle, at tingene ikke rigtig vil som vi vil. 

Det sker altså osse for mig nogen gange i køkkenet. Og jeg indrømmer gerne når jeg har lavet en brøler. Og det gjorde jeg sidste weekend da vi bagte kagen til denne uge. Den røg direkte i skraldespanden. Noget rigtig øv, men det sker heldigvis sjældent at noget bliver smidt ud herhjemme, for vi forsøger at tænke det ind i andre projekter. Men den der kage den kunne simpelthen ikke reddes eller bruges til noget. 

Nå, men istedet vidste jeg at der stod et halvt glas peanutbutter i køleskabet og var en slat saltede peanuts i skuffen, så blev det til småkager istedet og jeg elsker småkager :-D


Peanutbutter cookies.
Ca. 50 stk.
200 g. Peanutbutter
100 g. Smør
100 g. Farin
100 g Sukker
1 stk. Æg (L)
3 spsk. Mælk
1 tsk. Vanillesukker
200 g. Hvedemel
½ tsk. Bagepulver
½ tsk. Natron
75 g. Saltede peanuts

PYNT:
Saltede peanuts

Peanutbutter, smør, farin og sukker piskes sammen. Æg og mælk tilsættes. I en anden skål blandes mel, bagepulver, natron og vanillesukker. Dette røres i dejen sammen med de saltede peanuts.

Dejen vejes af på 15 gram stykker, formes til kugler og lægges på en papirbeklæde bageplade med god plads mellem hver. Jeg havde ca. 20 stk. på en plade.

Hver kugle gives et tryk med en gaffel så de bliver flade. Herefter kan de evt. pyntes med lidt ekstra saltede peanuts. Det blev mine ikke, jeg var løbet tør :-)

Bages ved 200o i ca. 12 – 14 minutter til de er gyldne. De afkøles og opbevares i en lufttæt beholder.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.hjemmet.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

2 kommentarer:

  1. *Smiler* peanutbutter småkager... lyder lækkert. Men nu er jeg så også den type, der gerne vil grine højt af andres mislykkede forsøg udi bagning :-D (Så jeg ikke føler mig helt alene).
    Uden "dokumentation" må jeg bare selv digte en historie... ha ha... og er du som jeg, så elsker vi "gru".
    Knus Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. :-D du må gerne digte en historie, for et billede kan ikke fåes.

      Slet