søndag den 13. december 2015

Julekalenderens låge nummer 13 - Nougattærte

Glædelig 13. december


I sensommeren fik jeg en hjemmebragt kage fra bageren hos Svigerfar. Og den var god - som i fabelagtig. Altså hvis man er til kransekage, konfekt, marcipan og nougat, da det var en god sammenblanding af af disse :-D 

Jeg har siden luret om jeg kunne finde en opskrift der bare mindede en smule om den. Og jeg tror at missionen er lykkes for da Manden smagte denne udgave, udbrød han at det var den bedste kage vi havde lavet meget længe :-D

Så det er en glad madblogger der aflever dagens julekalenderlåge til dig idag :-D


Manden har stået for den fine pyntning af kagen :-D
Nougattærte.
10 – 12 stk.
BUND:
500 g. Marcipan, Ren rå
350 g. Sukker
300 g. Æg (Ca. 5 – 6 stk.)
200 g. Hvedemel

PYNT:
300 g. Nougat
Mørk chokolade

Marcipanen rives groft og røres sammen med sukkeret. Æggene tilsættes af et par gange, hvorefter melet tilsættes og dejen røres jævn.
Den kommes i en smurt tærteform - Min var 30 cm. i diameter.

Bages ved 180o i ca. 40 minutter.

Bagefter afkøles tærten, Nougaten smeltes over vandbad og fordeles på toppen. Når den er størknet, smeltes chokoladen, kommes i en sprøjtepose, hvor der klippes en meget lille hul og så kan tærten dekorers med tynde chokoladestriber.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.odense-marcipan.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar