søndag den 7. februar 2016

Havregrøds muffins (bagt havregrød)

Jeg er ikke den store havregrød-spiser - bryder mig ikke om konsistensen. Men da Lene fra SPISESTUEN lavede disse MUFFINS, røg de straks på min to-try-liste, for de lød virkelig lækre og det kunne jo være at de kunne omvende min mini-fobi for havregrød ;-)

Så for et par dage siden da jeg var meeega lækkersulten og intet havde i huset, skyndte jeg mig at røre disse sammen og vupti indenfor 45 minutter var der lune lækkerier. Og de er virkelig gode, svampede, luftige og vildt nemme at lave.

Jeg brugte Sukrin, men du kan sagtens bruge sukker eller honning i stedet.



Havregrøds muffins.
6 stk.
3 dl. Havregryn
1 tsk. Kanel, stødt
1 tsk. Bagepulver
3 spsk. Sukrin
1 knsp. Salt
1 stk. Æg (L)
1 ½ dl. Mælk
100 g. Æble – renset vægt

PYNT:
50 g. Blåbær

Æbles rives groft, gerne med skrællen på.

Æg, mælk og æble røres sammen. Havregryn tilsættes, sammen med kanel, bagepulver, salt og Sukrin. Det røres godt sammen og stilles til side i 5 minutter, så grynene kan suge lidt af væsken.

Imens smøres en muffin form godt – jeg brugte smør.

Dejen fordeles i formene og blåbærerne fordelen oven på og trykkes ned i dejen.

Bages ved 1800 i ca. 25 minutter.

Lad dem afkøle i 10 minutter inden du forsigtigt tager kagerne ud af formen og lader dem afkøle på en rist.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://spisestuen.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar