Den er lavet med hyldeblomstsaft, måske du har en hjemmelavet UDGAVE, men ellers fungere en købt ganske fint. Jeg bruge DENNE med et godt resultat, men brug den du synes bedst om, om den er hjemmelavet eller færdigkøbt burde ikke have det store at sige.
Det kan godt være at du er en af dem der står og river dig selv i håret, når jeg skriver at en dessert med husblas er nem - men det er den altså, hvis bare du tager dig god tid, læser og følger opskriften, samt sørger for, at når du blander husblassen i flødeblandingen, at de har nogenlunde samme temperatur.
Tør du give dig i kast med en dessert med husblas ???
Hyldeblomstfromage.
4 port.
2 stk. Æggeblommer
40 g. Sukker
3 bl. Husblas
1 dl. Hyldeblomstsaft, koncentreret
1 ¼ dl. Piskefløde
2 stk. Æggehvider
PYNT:
Flødeskum
Frugt – jeg brugte nektariner
Evt. Chokolade
Husblassen lægges i blød i koldt vand i mindst
10 minutter.
Imens deles æggene i blommer og hvider.
Blommerne piskes sammen med sukkeret til det bliver en lys og skummende masse.
Fløden piskes til en blød skum og vendes i
blomme/sukker-blandingen.
Æggehviderne kommes i en ren skål, med et
rent piskeris og disse piskes stive.
Samtidig med tager du husblassen op af vandet, med det
vand der hænger ved – altså det skal IKKE vrides :-) Det kommes i en gryde og
smeltes ved svag varme under omrøring, til det bobler i bunden. Herefter
tilsættes hyldeblomstsaften.
Gryden tages af varmen og lidt af
flødeblandingen kommes i husblassen, under omrøring, for at udligne
temperaturforskellene
Herefter hældes husblassen i flødeblandingen
under konstant omrøring. Og tilslut vendes de stiftpiskede æggehvider i. Desserten anrettes nu i portionsglas eller en stor skål. Den stilles på køl
minimum 3 – 4 timer til den har sat sig.
Inden servering pyntes fromages med
flødeskum, skiver af frugt og evt. revet chokolade.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.dk-kogebogen.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar