Januar er for de fleste lig med en masse ekstra grønsager og nogle gange skal det bare være nemt samtidig. Det er her dagens opskrift kommer ind i billedet. Der er minimal opvask efter denne ret, for det hele skal tilberedes i en og samme gryde - skønt ikk ?
Og når du nu alligevel er i gang, så endelig lav en stor portion, for den kan sagtens varmes dagen efter, eller endnu bedre fryses ned til en anden dag, hvor du ikke magter at lave mad.
Jeg har brugt hakket oksekød, men du kan bruge lige det hakket kød du har.
Karrykål eller gisou – alt i en gryde.
Ca. 6 - 8 per.
1 kg. Hakket oksekød
3 spsk. Olie – til stegning
3 – 4 spsk. Karry - alt efter styrke
300 g. Løg – renset vægt
10 fed Hvidløg
750 g. Gulerod – renset vægt
1100 g. Hvidkål – renset vægt
6 dl. Ris – rå
13 dl. Vand
4 tern Hønsebouillon
Sukker
Salt
Peber
Løg og hvidløg pilles og hakkes fint.
Gulerødderne skrælles og skæres i tynde skiver på ca. 2 mm. Er det meget tykke
gulerødder, halveres de på langs, så du får halve skiver. Hvidkålen snittes
meget fint.
Olien varmes op i en gryde, karry tilsættes
og brændes af. Løg og hvidløg tilsættes og brunes af. Herefter tilsættes kødet og svitses med.
Gulerødder og hvidkål kommes i gryden, låget
lægges på, til kålen er faldet sammen – det tager ca. 5 minutter.
Bouillonterningerne smuldres og kommes ned i
gryden sammen med ris, vand og 1 tsk. salt. Det bringes i kog og skal nu
småsimre under låget i 10 minutter – skru ned til medium varme.
Herefter tages gryden af varmen og stilles
til at trække i ca. 12 – 15 minutter, stadig med låg på, til risene er møre.
Retten smages til med ekstra karry, er drys
sukker, salt og peber inden servering.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Kan laves med både hakket svine eller kylling.
- Start med 3 spsk.
Karry alt efter hvor stærk din blanding er. For at få lidt varme i retten, kan
du tilsætte lidt chili, hvis du har en mild karry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar